Af Laurits Nansen, lana@avisen.dk
En lille milliard ekstra til sygehuse, børnehaver eller vindmøller.
Statskasssen kunne blive en god del rigere, hvis flere indvandrerkvinder forlod arbejdsløsheden og fandt sig et arbejde.
Hvis indvandrerkvinderne blot var lige så erhvervs-aktive som indvandrermænd, kunne samfundet tjene en lille milliard om året. Og hvis de var lige så aktive som danske kvinder, ville samfundet blive langt over en milliard kroner rigere om året.
Det viser en ny beregning, som Dansk Arbejdsgiverforening har foretaget med tal fra den uafhængige forskningsgruppe DREAM.
»Det viser, at vi alle sammen har en stor interesse i, at kvinderne kommer i arbejde, fordi det giver færre udgifter til forsørgelse og flere skatteindtægter. Og det er jo hele grundlaget for, at vi kan drive børnehaver, have et godt sundhedsvæsen og tænke mere på miljøet. Ingen kan sige, at dette problem ikke vedrører dem,« siger Erik E. Simonsen, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.
200.000 per person
Beregningerne bygger på, at ledigheden blandt kvinder fra ikkevestlige lande er 21,7 procent, mens ledigheden for mænd fra de samme lande er 13,9 procent. Hvis kvinderne nåede samme niveau som mændene, ville det give 4.289 flere personer i beskæftigelse om året.
Den samfundsmæssige fortjeneste af, at én person kommer væk fra offentlig forsørgelse og i arbejde, er i gennemsnit 200.000 kroner – hvilket skyldes sparede penge til kontanthjælp og dagpenge samt øgede skatteindtægter. Samlet set giver det en gevinst på 857.709.251 kroner. Et tal, der naturligvis skal tages med en vis forsigtighed.
Uacceptabelt
Som Nyhedsavisen fortalte i går, viser en ny undersøgelse imidlertid, at to ud af tre ledige indvandrerkvinder ikke er interesserede i at arbejde, selvom de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det får nu beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at komme med en opsang.
»Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvis de ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder, uanset om det er kvinder eller mænd, etniske danskere eller personer af anden etnisk oprindelse. Hvis man er ledig og modtager offentlig forsørgelse, så skal man stå til rådighed for de job, der er. Det er ikke samfundets opgave at yde økonomisk støtte til familier, der ønsker at indrette sig sådan, at den ene reelt er hjemmegående,« siger han.