Steven Sanchez er en af dem.
I dag er han en relativt succesfuld 47-årig finansrådgiver, men han deler en fortid med tusinde af andre - som sexmisbrugt barn i den katolske kirke.
En nedslidende, mistrøstig og ømtålelig fortid, han har brugt årtier på at forberede sig til at fortælle om.
Men dagen før hans sag endelig skulle i retten ser det nu ud til, at offentligheden aldrig får anklagerne at høre. Og præstene derfor aldrig bliver dømt.
I en aftale har det katolske stift i Los Angeles nemlig indgået et af verdens største forlig i sager om seksuelt misbrug - på et sted mellem 600 og 650 millioner dollars. Aftalen forventes at blive præsenteret senere i dag eller i morgen.
- Vi er nu omkring to døgn fra retssag, og jeg har brugt en masse tid på at forberede mig på opgaven. Men jeg er parat, sagde Steven Sanchez til CNN kort før det blev offentliggjort, at retssagen formentlig bliver aflyst.
De omkring 500 sager har fundet sted i en periode på omkring 50 år og involverer en større grupper af præster og andre hellige.
Intet kan hjælpe
- Ligegyldigt, hvad der sker, så vil ingen resolution, dom eller forlig magisk kunne fjerne alt den smerte, det har været at blive voldtaget eller misbrugt af en katolsk præst i denne forbrydelse, siger Mary Grant, regional leder af gruppen Survivors Netvork, der arbejder med sager, hvor børn er blevet misbrugt.
Sagen om de 500 overgreb i Los Angeles har været fem år undervejs, og selve forliget følger flere andre større forlig, der på det seneste er blevet gennemført. Således betalt sognet i Orange, Californien 100 millioner dollars i 2004 for at stoppe 90 sager, og i Boston betalte kirken 84 millioner kroner for at stoppe 552 sager.
Også i Kentucky, Arizona, Washington, Oregon og i Iowa er der blevet indgået forlig i misbrugssager i de seneste år.
Samlet set har den katolske kirke betalt mere end 12 milliarder kroner i omkring 2000 sager om seksuelt misbrug.