Nedrykningstruede Celta Vigo, der har danske Michael Krohn-Dehli som et af holdets store profiler, har fyret træner Paco Herrera efter en stribe dårlige resultater.
Klubben meddeler mandag, at Paco Herrera erstattes af Abel Resino. Dermed blev lørdagens 1-3-nederlag ude til Getafe Paco Herreras sidste kamp i spidsen for Celta Vigo.
Fyringen er den syvende i den bedste spanske fodboldrække i denne sæson.
/ritzau/