Sosu'en Mette Bendixen er nervøs over sin lave løn og pensionsopsparing, fordi hun kun arbejder på deltid. Hun håber at kunne få fuldtid.
30 timer om ugen.
Det var det højeste antal timer, den 28-årige social- og sundhedsassistent Mette Bendixen kunne få, da hun for halvandet år siden blev ansat på et kommunalt plejecenter i Kirke Hyllinge, der hører under Lejre Kommune, Sjælland.
Og de 30 timer er hun ked af, for hun ville gerne arbejde flere timer om ugen.
- Problemet ved at være på deltid er, at jeg får en lavere løn, end hvis jeg havde 37 timer og derfor også en meget forringet pension. Og hvis jeg om nogle år skal have et barn, får jeg også kun barsel, der svarer til, at jeg arbejder 30 timer om ugen, siger Mette Bendixen til Avisen.dk.
Hun er langt fra den eneste sosu, der er ansat i en deltidsstilling. Avisen.dk beskriver i dag, hvordan tidsbegrænsede ansættelser og deltidsansættelser ses som et nødvendigt onde i kommunerne, når budgetterne skal overholdes.
Sådan oplever flere kommunale lederne det selv. Det fremgår af en ny undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Skal pendle langt for de ekstra timer
Siden Mette Bendixen blev ansat i sin nuværende stilling, har hun ønsket at komme op på 37 timer. Men det har ikke været muligt, fortæller hun.
Det er ærgerligt, at jeg ikke har retten til selv at vælge.
- Der er meget få fuldtidsstillinger at søge inden for mit fag. Jeg bor i Holbæk, men skal køre meget langt for at få fuldtidsjob, forklarer hun.
Hver anden uge arbejder Mette Bendixen kun tre dage på en uge, mens hun de andre uger har en fem-dages uge. Men det passer ikke til det sted i livet, hvor hun befinder sig lige nu, forklarer hun.
- I rigtig mange andre fag, kan du selv beslutte, om du vil flekse. Det er ærgerligt, at jeg ikke har retten til selv at vælge. Jeg bliver holdt nede på 30 timer, siger social- og sundhedsassistenten.
"Fuldtid er for krævende"
Der er flere grunde til, hvorfor så mange i ældreplejen er på nedsat tid, påpeger de adspurgte ledere i VIVE-undersøgelsen.
De peger blandt andet på arbejdstilrettelæggelsen, da det er nemmere at få vagtplaner med skæve arbejdstider til at gå op med deltidsansatte. Det skaber en langt større fleksibilitet, når de ansatte ikke er på fuldtid.
Et andet forhold er, at mange sosu'er selv ønsker deltid for bedre at kunne få familie- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, forklarer de kommunale ledere.
Endelig fremhæver lederne, at arbejdet i ældreplejen i dag er så belastende, at de ansatte ikke kan klare for eksempel at løfte ældre og skifte støttestrømper 37 timer om ugen.
Mette Bendixen nikker genkendende til, at hverdagen med de ældre borgere kan være fysisk krævende.
Men i et fag med stor nedslidning, kan det så ikke være en fordel, at der er gode muligheder for at gå på deltid?
- Det er rigtigt, at vi er presset, men så er det jo vores arbejdsvilkår, der skal kigges på. Lige nu kan jeg godt se, hvorfor mange er tilfredse med 30 timer, fordi man ellers bliver presset for meget. Men når det er så hårdt, hvorfor følger lønnen så ikke med?, spørger hun retorisk.
Centerchef: Vi går altid i dialog om arbejdstider
I Lejre Kommune ønsker man ikke at kommentere direkte på Mette Bendixens forhold.
Men Lene Miller, der er centerchef i kommunens Center for Velfærd & Omsorg, understreger, at kommunens arbejdsgivere altid er interesserede i at gå i dialog med medarbejderne om ændringer af arbejdstid - både hvis det drejer sig om at gå op eller ned i tid.
I Lejre oplever man, at sosu-assistenterne ofte selv ønsker deltidsstillinger, påpeger hun.
- Vi er så stor en organisation, at vi som oftest kan imødekomme medarbejdernes personlige ønsker om arbejdstid. Hvis vi ikke kan tilbyde medarbejderen at gå op i tid i egen gruppe, så afklarer vi alternative muligheder i vores organisation, siger centerchef Lene Miller og uddyber:
- Det er vigtigt at sige, at de daglige ledere er ansvarlige for at sikre det nødvendige fremmøde i forhold til borgernes behov. Vi skal løse opgaverne bedst muligt til gavn for borgerne, så der er også andre perspektiver, end de personlige ønsker om arbejdstid blandt de ansatte, som har indflydelse på, hvordan vi får kabalen til at gå op.
Må tage vikarjob for at få fuldtid
Med grundløn og tillæg for skæve arbejdstider og vagter i weekender og på helligdage får Mette Bendixen omkring 15.000 kroner om måneden efter skat.
Det bekymrer hende, at hendes månedlige indkomst ikke er højere. Da hun skulle købe bil, måtte hun eksempelvis svare på adskillige spørgsmål fra banken, før hun kunne låne pengene, husker hun.
Da en af hendes kolleger efter eget ønske gik ned i tid, spurgte Mette Bendixen derfor straks sin leder, om hun kunne overtage timerne. Det kunne hun ikke, lød svaret.
- Selvom der egentlig mangler social- og sundhedsassistenter, kan man ikke få lov til at hjælpe til, der hvor timerne mangler. Den eneste mulighed, jeg har for at gå på fuldtid, er altså at tage et ekstra job eller være med i vores interne vikarbureau, siger hun.
Læs mere om undersøgelsen fra VIVE