Landmænd har ikke krav på erstatning efter grundloven, fordi randzoneloven fjerner 2,2 procent af dansk landbrugsjord. Både Justitsministeriet og Kammeradvokaten har konkluderet, at loven er ikke-ekspropriativ.
Det fastslår fødevareminister Mette Gjerskov efter kritik af randzoneloven fra Liberal Alliances erhvervsordfører, Mette Bock, som finder loven grundlovsstridig.
- Beskyldningerne er helt i hegnet. Randzoneloven gælder i sig selv, det vil sige, at der behøver ikke være kompensation til landmændene. Justitsministeriet og Kammeradvokaten har vurderet, at randzoneloven er ikke-ekspropriativ, siger Mette Gjerskov.
Hun ser med sindsro frem mod de retssager, som landmænd har anlagt mod staten gennem Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug.
- Jeg er overbevist om, at vi vinder sagerne. Men hvis vi ikke gør det, må vi jo ændre loven, siger Mette Gjerskov.
VK-regeringen fik i juni 2011 randzoneloven vedtaget i Folketinget. Loven blev ændret af S-R-SF-regeringen i juni 2012. Loven forbyder landmænd at gøde, sprøjte og dyrke deres jord 10 meter fra bredden langs alle åbne vandløb og søer.
Desuden må berørte landmænd ikke dyrke energiafgrøder. S-R-SF-regeringen gav i sin lov offentligheden adgang til randzonerne. Her må udsynet ifølge lovforslagets bemærkninger ikke hindres af hurtigt voksende træer.
Mette Gjerskov afviser, at loven giver folk fri adgang.
- Der er meget klare rammer for, hvad man må. Offentligheden har ifølge naturbeskyttelsesloven adgang til udyrkede arealer, men VKO lavede en undtagelse i randzoneloven. Vi har fjernet den undtagelse, siger Mette Gjerskov.
Regeringen har lovet landmænd kompensation. Ordningen dækker ifølge beregninger fra Københavns Universitet samlet set landbrugets udgifter ved loven, siger hun.
/ritzau/