Helt usædvanligt har SF måtte gennemføre et suppleringsvalg for at fylde den frafaldsramte landsledelse op.
Ved weekendens landsmøde i det kriseramte parti blev Serdal Benli fra Gladsaxe og Leon Rix Iversen fra Aarhus således stemt ind som nye navne i den magtfulde landsledelse.
Valget sker, fordi hele syv medlemmer har forladt landsledelsen, mens der kun var fem suppleanter klar til at indtræde.
Blandt de frafaldne har været en hel gruppe af unge SF'ere, som nu er medlem hos Socialdemokraterne - nemlig Mattias Tesfaye, Nanna Westerby, Jesper Petersen, Emilie Turunen og Kasper Bjerring Søby.
Der blev ligeledes valgt fem nye suppleanter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.