Medier: Kæmpestjerne kommer til Danmark

Underholdning
Kylie Minogue har tidligere optrådt i Danmark. Denne gang skal den 50-årige sangerinden optræde i Operaen, skriver flere medier. (Foto: Foto: Axel Schmidt/AFP)

Australske Kylie Minogue giver en intim koncert i København den 23. november, skriver B.T. og Ekstra Bladet.

Det er tre år siden, at Kylie Minogue senest har givet koncert på dansk grund, men til efteråret vender den 50-årige australske sangerinde tilbage til Danmark.

Det skriver B.T. og Ekstra Bladet.

Sangerinden skal ifølge de to medier optræde fredag den 23. november i Operaen på Holmen i København.

Tidligere har Kylie Minogue blandt andet givet koncert i Boxen i Herning og i Forum på Frederiksberg.

Kylie Minogue har hittet med numre som "Can't Get You Out of My Head" og "I Should Be So Lucky", og i april udgav hun albummet "Golden".

Ifølge B.T. skal den australske sangerinde også forbi Storbritannien og Tyskland, hvor hun skal optræde med sit nye album.

/ritzau/