Kylie Minogue har i årtier høstet komplimenter for sin velformede numse, og nu får samtlige beundrere af den velskabte kropsdel mulighed for at betragte den kendte bagdel i hele sin pragt.
I en reklamevideo for et falsk forsikringsselskab spankulerer den 44-årige sangerinde op ad en trappe iført en kjole, der kun dækker hendes baller i meget begrænset omfang. 'Er dine værdigenstande ordentligt dækket?', spørger speakeren i videoen, der skal forestille at være en reklame for en kropsforsikring.
Du kan se videoen her.
Videoen er del af et kunstprojekt, der gør grin med skønhedsindustrien og ønsket om evig ungdom. Under titlen 'Simulacrum & Hyperbole' har den britiske fotograf Katerina Jebb spurgt adskillige af sine kendte venner, om de vil medvirke i de små film.
Foruden Kylie Minogue har blandt andet Tilda Swinton og Kristin Scott Thomas sagt ja til at medvirke.
Hvis man ikke kan få nok af den halvnøgne Kylie, er der hjælp at hente: Sangerinden, der i år kan fejre sit 25-års jubilæum i showbizz, optræder desuden yderst letpåklædt i videoen til sin nye sang 'Flower'. Se den her.
Kilde: Ekstra Bladet