Det danske fodboldlandshold skal tilsyneladende møde USA til marts i en venskabskamp.
Det meddeler nyhedsbureauet Reuters i hvert fald.
Ifølge Reuters har det amerikanske fodboldforbund, US Soccer, planlagt i alt syv venskabskampe for USA's landshold i de første seks måneder af 2015.
En af disse kampe skal spilles i marts mod Danmark. Ifølge Reuters skal kampen spilles i Europa, så Danmark er det mest sandsynlige spillested.
Daniel Agger og co. skal den 29. marts møde Frankrig på udebane i en venskabskamp.
Først den 13. juni skal Danmark igen i aktion i EM-kvalifikationen, når Serbien kommer på besøg i København.
Dansk Boldspil-Union har endnu ikke meldt noget ud om en eventuel kamp mod USA.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.