Julen er hjerternes tid - og ikke mindst tiden, hvor pladeselskaberne spytter den ene kunstner efter den ud i håb om, at gaveræset kan booste salget.
Men søstrene Charlotte og Pernille - bedre kendt som Me & My - har ikke ønsket at score kassen på deres julesingle Too Much Christmas , nej, de ville give overskuddet til velgørenhed.
Det må de bare ikke.
- Vores pladeselskab syntes, det var en dårlig idé. De mente, at det i branchen kunne opfattes som hyklerisk, fortæller Pernille og Charlotte, der i stedet for at give penge har valgt at optræde gratis rundt omkring med julesangen.
De gode tanker stopper dog ikke her.
- Vi har lavet en fond, der hedder The Soul for Soul Foundation , som også vil samle penge ind og give til gode formål. Blandt andet arrangerer vi snart en auktion, hvor en masse kendte vil deltage, lyder det fra søstrene