Året 2019 holder en kedelig rekord. Der var nemlig hele 415 ofre for masseskyderier i USA. Et sådan defineres ved, at mindst fire mennesker dør i et uprovokeret angreb. Til sammenligning lød tallene sidste år på 337; 346 i 2017; 382 i 2016; 335 i 2015 og 269 i 2014.
Ydermere mistede 39.052 mennesker livet i våbenrelaterede hændelser. Det være alt fra mord, selvmord, ulykker, politi-skyderier etc.
Det svarer til alle indbyggere i Viborg. Men alligevel går det utrolig trægt med at få indført våberegulering i Guds eget land, hvor stærke lobbyorganisationer som NRA har magt nok til, at de reguleringer som trods alt sker, er ubetydelige og ikke batter i det lange løb.
I mange stater kan man stadig gå direkte ind fra gaden og købe kraftige automatiske rifler og pistoler samt ammunition – også selv om man er psykisk syg.
208 af de 415 ofre for masseskyderier var i øvrigt børn på 11 år og derunder.