En varm julidag i 1982 besøger Saddam Hussein byen Dujail nord for Bagdad. For rullende kameraer hilser han på lokale familier og vinker til jublende indbyggere. Besøget er planlagt til mindste pr-detalje. Indtil alt pludseligt går galt.
På vej ud af Dujail skyder en gruppe på 19 unge mænd mod konvojen af præsidentens Mercedeser. Bilerne er skudsikre, og Saddam Hussein beordrer konvojen til at vende tilbage til Dujail. For rullende kameraer afhører diktatoren selv to indbyggere, og han lover at udrydde »forræderne« i byen. Få timer senere flyver kamphelikoptere ind over byen, og specialtropper strømmer til.
Byens marker bliver brændt af, flere tusinde uskyldige arresteres, og mindst 148 af byens mænd henrettes den kommende tid. Søndag gav den irakiske særdomstol Saddam Hussein ansvaret for massakren. For indbyggerne i Dujail er det retfærdigheden, der langt om længe sker fyldest. Men selv dødstraffen er for lille for diktatoren, mener et af vidnerne i sagen.
»Jeg ville ønske, de ville lade mig drikke hans blod, så jeg kan slukke ilden i mit hjerte,« sagde kvinden Um Talal, der mistede sin familie i massakren, til The Sunday Times, inden dommen faldt.