Hvordan integreres landets indvandrere på arbejdsmarkedet?
Det diskuteres intenst i disse måneder. Nye danskere er overrepræsenteret i statistikker om arbejdsløshed, og en ofte overset stopklods på deres vej mod arbejdsmarkedet er af religiøs karakter. Der er nemlig flere stillinger i det danske arbejdsliv, som rettroende muslimer ikke kan bestride uden i deres egen opfattelse at bryde med islams forskrifter.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
I sit arbejde som imam møder Waseem Hussain ofte muslimer, som er i tvivl om, hvorvidt de må varetage et arbejde i det danske samfund.
Nogle muslimer ser det eksempelvis som haram - syndigt - at arbejde på caféer, hoteller og restauranter, fordi der serveres alkohol eller svinekød, ligesom det kan ses som syndigt at være taxachauffør, fordi muslimer ikke må fragte passagerer frem til beværtninger, der serverer alkohol.
Nogle muslimske kvinder må ikke sidde ved kassen i et supermarked, fordi der er mange mænd blandt kunderne. Ifølge andre tolkninger må kvinder og mænd slet ikke omgås på arbejdspladsen. Og mange muslimer nægter at arbejde i banker, da den muslimske sharia-lov ikke tillader, at muslimer betaler eller selv tager renter.
Waseem Hussain understreger, at ikke alle muslimer tolker reglerne på den måde.
"Ofte er der ikke et entydigt svar på, hvad der er tilladt eller ej, fordi mange job befinder sig i en grænsezone. Det er for eksempel ikke tilladt for en muslim at tjene penge på at sælge alkohol. Men hvad så, hvis en muslim er ansat som kassemedarbejder i en butik, som ejes af en anden person? Så kan der argumenteres for, at det kan accepteres," siger Waseem Hussain, der også er formand for Dansk Islamisk Center.
Han forklarer, at det ikke er alle imamer, der ser det som et spørgsmål, man kan diskutere. Blandt imamer i Danmark er der en del, som mener, at det under alle omstændigheder er ulovligt at sælge alkohol.
"Det kan skyldes, at disse imamer følger en anden holdning eller mentalt befinder sig i den del af verden, som ikke sælger svinekød, og derfor fortolker Koranen med et konservativt tankesæt. Langt det meste bygger på den enkelte persons tilgang, som så begrundes med religion. I praksis er det ikke altid religiøst funderet. Se for eksempel teorien om, at muslimer ikke må arbejde et sted, hvor der er svinekød i nærheden. Det er folks personlige aversion imod svinekød og har reelt set ikke noget med religion at gøre," forklarer Waseem Hussain.
Det kan dog også være frygt, der får muslimer til at adlyde forbuddene, forklarer professor og lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet.
"Frygten for at komme i helvede er for nogle muslimer en stærk adfærdsregulator, og det kan ikke udelukkes, at nogle viger tilbage fra bestemte former for arbejde på grund af den frygt. Gruppepres fra religiøse miljøer kan også spille en rolle i de tilfælde, hvor kvinderne ikke selv er dybt religiøse," fortæller Tina Magaard, som i sit arbejde har udført omfattende feltstudier i miljøerne omkring moskéer og koranskoler i Danmark.
Magaards arbejde har især drejet sig om unge kvinder, hvor forbuddene i nogle tilfælde er så vidtrækkende, at det vil være svært for dem at finde et arbejde overhovedet.
"Der findes ganske vist muslimer, som siger, at så længe de ikke selv drikker alkohol eller spiser svinekød, kan de godt arbejde med det. Omvendt har jeg også hørt muslimer udtale, at kvinder ikke kan arbejde i et firma, som på en eller anden måde har med alkohol at gøre. Det kan godt gøre det lidt svært at finde en egnet arbejdsplads."