Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i tirsdags præsenterede regeringens 2025-plan, var en del af finansieringen, at danskerne fremover skal blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet. Dermed vil danskere fra 2025 først kunne gå på pension, når de er 67,5 år. Det får Peter Hummelgaard Thomsen (S) til at kritisere regeringen i dagens udgave af Information.
- Det er knaldhamrende uretfærdigt. Det er dem, som har de laveste lønninger, som har været længst tid på arbejdsmarkedet og som i øvrigt har den korteste levetid, som kommer til at betale den højeste pris. Mange har ikke andet valg end at være på arbejdsmarkedet, lige til de kreperer, siger Peter Hummelgaard Thomsen til Information.
Middellevealder er et røgslør
Regeringens primære argument for at hæve pensionsalderen er, at det blot er en naturlig udvikling, når middellevealderen også stiger. Men som Avisen.dk skriver i dag, vil den nuværende udvikling betyde, at vi er europamestre i pensionsalder i 2040, selvom vi blot er nummer 17 ud af 28 EU-lande målt på gennemsnitlig levealder. Socialdemokraterne køber heller ikke Venstres argument.
- Det er rigtigt, at middellevetiden bliver højere, men det er der taget højde for. Det gjorde man med velfærdsaftalen i 2006 og tilbagetrækningsreformen i 2011, siger Peter Hummelgaard Thomsen til Information.
Finansordfører Jacob Jensen mener ikke, at det går ud over de svageste og mest nedslidte, når man hæver pensionsalderen. De kan nemlig få seniorførtidspension, og derudover tvinges man jo udelukkende til at arbejde længere, hvis man ønsker sin folkepension.
- Der er jo ikke nogen, som er tvunget til at arbejde, men inden man får sin pension betalt af samfundet, skal man arbejde i seks måneder mere, hvis man kan, siger Jacob Jensen til Information.