Vi er blevet nødt til at fortsætte på jobbet, fordi efterlønsalderen er blevet ændret.
Sådan lyder meldingen fra en lang række ældre danskere i en ny undersøgelse, som Epinion har udført for Fagbevægelsens Hovedorganisation FH blandt i alt 6.216 repræsentativt udvalgte danskere.
I undersøgelsen svarer et flertal af de 60-64 årige lønmodtagere - svarende til 58 procent - at de har været nødt til at vente med at gå på efterløn, fordi efterlønsalderen er blevet forhøjet.
Samtidig svarer knap hver fjerde ældre lønmodtager, der har været nødt til at udskyde efterlønnen, at de ofte har smerter, når de går på arbejde.
Ifølge Tina Christensen, næstformand i 3F, sender den nye undersøgelse et klart signal til de danske politikere.
- Tallene viser med al tydelighed, at det er nødvendigt, at politikerne tager tilbagetrækningsmulighederne for de nedslidte alvorligt, siger Tina Christensen til Avisen.dk.
- I 3F foreslår vi en løsning, der består af en ret til tidligere folkepension for de grupper af lønmodtagere, der har arbejdet mange år i fysisk nedslidende jobs, samt bedre og mere værdige tilbagetrækningsmuligheder for de nedslidte, tilføjer hun.
Tager piller
Undersøgelsen viser også, at smertestillende medicin er en fast del af arbejdsdagen for mange ældre lønmodtagere.
Knap hver fjerde ældre lønmodtager, der har været nødt til at udskyde efterlønnen, svarer, at de ofte tager smertestillende medicin for at klare arbejdsdagen.
Artiklen fortsætter under boksen
Hos fagforbundet FOA mener formand Mona Striib, at tallene "desværre ikke er overraskende".
Hun er enig med 3F i, at medicinen for smerteplagede og nedslidte danskere skal bestå af en fleksibel pensionsalder og bedre muligheder for nedslidte.
- Vi frygter jo, at der er flere og flere danskere, der bliver tvunget væk fra arbejdsmarkedet, hvis folkepensionsalderen bliver ved med at stige og stige. Fordi de simpelthen ikke kan holde tiden ud, siger Mona Striib.
Ikke løsningen
Hos Dansk Industri mener man ikke, at en fleksibel pensionsalder, som fagbevægelsen og senest Socialdemokratiet har foreslået, er den rigtige vej at gå.
- Vi er dybt bekymrede for, at Socialdemokratiets forslag i virkeligheden er vejen til en ny efterlønsordning, siger Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.
Det vil indebære det stik modsatte af, hvad vi har brug for i Danmark, hvilket er mere arbejdskraft, tilføjer han.
Steen Nielsen understreger dog, at danskere, der er ramt af nedslidning, skal have mulighed for at få hjælp.
- Vi skal kunne tage vare på de personer, hvis helbred ikke kan klare arbejdslivet på grund af for eksempel smerter. Her har vi i dag flere ordninger, der kan hjælpe såsom førtidspension, seniorførtidspension og fleksjob, siger Steen Nielsen.
- Men der kan være god grund til at se på, hvordan de ordninger fungerer i dag, og om de skal forbedres, tilføjer han.
Epinion har stillet 6.216 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-75 år en række spørgsmål om helbred, arbejdsforhold og tilbagetrækning. Undersøgelsen er gennemført i september-oktober 2018.
Resultaterne i dette notat ( og i Avisen.dks artikel) baserer sig på svar fra de fem årgange, som har været berørt af forhøjelsen af efterlønsalderen. Det drejer sig om personer født i årene 1954-1958, dvs. personer i alderen 60-64 år.
Lønmodtagere, arbejdsløse, langtidssyge samt efterlønsmodtagere i de årgange er blevet spurgt om de har været nødt til at vente med at gå på efterløn, fordi efterlønsalderen er blevet forhøjet.
I alt er der 360 respondenter.
208 har svaret, at de har været nødt til at vente med at gå på efterløn.
De resterende 152 respondenter har ikke været nødt til at vente med at gå på efterløn, selv om efterlønsalderen er blevet forhøjet. Det kan skyldes, at de ikke har ønsket at gå på efterløn før den nye forhøjede efterlønsalder eller, at de ikke har været med i efterlønsordningen.
Kilde: Epinion.