Juventus fortsætter, men Cristiano Ronaldo leder stadig efter målformen efter klubskiftet fra Real Madrid til Juventus.
Lørdag vandt Juventus på udebane 2-1 over Parma, og dermed spillede mesterholdet sig på førstepladsen i ligaen med ni point for tre kampe.
Mario Mandzukic lyste op i opgøret, da han både scorede og lagde op til et mål, mens Ronaldo stadig kigger langt efter sit første ligamål i italiensk fodbold.
Juventus skulle blot bruge to minutter til at komme foran 1-0.
Cuadrado smed en høj bold ind i Parmas felt, hvor Mandzukic steg til vejrs og headede bolden ind på en modstander.
Den dumpede ned for fødderne af kroaten, der fra tæt hold sparkede Juventus foran 1-0.
Cristiano Ronaldo var med fra start, men portugiseren var ikke involveret i scoringen i sin tredje ligakamp for Juventus.
Man skulle måske tro, at det var et spørgsmål om tid, før Ronaldo eller en anden Juventus-spiller fandt vej til netmaskerne, men sådan gik det ikke i første omgang.
I stedet fik hjemmeholdet udlignet efter et angreb, hvor bolden blev sendt ind i feltet og endte hos Gervinho, der nemt scorede til 1-1.
Efter en lille times spil var Mandzukic så på spil igen, og han lagde med hælen fikst bolden til rette for Blaise Matuidi, der hamrede Juventus foran 2-1.
Med tre scoringer i anden halvleg sørgede Inter tidligere lørdag for at besejre Bologna på udebane med 3-0.
Radja Nainggolan, Antonio Candreva og Ivan Perisic stod for scoringerne for Inter, der hentede sæsonens første sejr og har fire point for tre kampe.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.