Mand mister livet under fældning af træ

Krimi

Et træ væltede mandag ned over en 66-årig mand i Fårup ved Randers. Han blev erklæret død umiddelbart efter.

Det kostede en 66-årig mand livet, da et stort træ væltede ned over ham på en grund i Fårup nord for Randers mandag eftermiddag.

Manden var i færd med at fælde træet, da det ramte ham.

Det oplyser pressevagt Anne Tiedemann fra Østjyllands Politi.

- Han blev erklæret død på ulykkesstedet, fortæller hun tirsdag formiddag.

Ulykken skete omkring klokken 15.

Mandens pårørende er underrettet.

/ritzau/