Det er ikke let at være mand nu om dage. Altså, hvis man er af den slags, der gerne vil gøre indtryk på damerne. For kvinderne har ikke længere brug for vores omvandrende XY-kromosomer for at få hverdagen til at hænge sammen. Borte og undergravet er mandfolkets rolle som skaffedyr og husfader. Selv vores sæd kan man hæve i en bank.

Kvinderne kan selv og er derfor blevet kræsne og krævende, hvis de absolut skal have en mand på slæb. Hvis du ikke har bemærket det, så står det alt sammen at læse i Anders K. Sørensens bog Hankøn - iscenesættelsen af den moderne mand , der beskriver manderoller og herremode siden dengang, de adelige svansede rundt med paryk, pudderfjæs og falsk skønhedsplet.

Sørensen er ikke bleg for at erklære det mandlige familieoverhovede stendød og i stedet dykke ned i signalerne fra den reklame-og mediekultur, der de sidste 30 år har forsøgt at skabe nye rettesnore til os, der kun kan drømme om en tilværelse, hvor lillemor står klar med brun sovs, når manden kommer hjem fra arbejde.

I en moderne singlekultur handler det nu (for nogle mænd) om at få ansigtsbehandlinger, barbere boller og vimse rundt med pomadehår og kulørte tørklæder. Dem kalder man metroseksuelle, og blandt forbillederne er David Beckham og Johnny Depp.

Plads til drengerøve

Anders K. Sørensen formår selv at lave mad, passe børn, købe sit eget modetøj - og så ellers tage til rockkoncert og søndagsfodbold med gutterne. Sådan nogle som ham kalder man retroseksuelle, fordi de stadig holder fast i en flig af den klassiske manderolle.

Spørger man mandebogs-forfatteren, om vi mænd er nu er blevet det svage køn og derfor straks bør frigøre os gennem kønskamp, er han dog (som et typisk eksempel på den moderne mand) ganske kompromissøgende:

»Vi er ikke længere kvindernes forsørgere og beskyttere, men det kan man vel knap tillade sig at klynke over. Er ligestilling på alle fronter ikke værd at stræbe efter? At vi i reklamer opfordres til at pleje os selv og holde ølmaven i ave er måske nok krævende og besværligt, men ikke just undertrykkende,« udtaler Sørensen, der påpeger, at vi jo samtidig konstant opfordres til at lege drengerøve.

»Samtidig med, at vi påduttes at pleje vores hud og bruge lidt flere penge på tøj, er det jo samtidig blevet helt legitimt at spille poker med vennerne hver onsdag, kigge på nøgne piger i mandebladene og bælle øl på stadion om søndagen – også selvom man er 36 år og far til tre. Det seriøse hverv som patriark er afløst af et mere farverigt mandebillede, der spiller på alle tangenter. Jeg siger ikke, det nødvendigvis er nemt at være mand i dag, men det er ikke til at flæbe over. Og slet ikke i sammenligning med de ublu krav om sexede kroppe og kloge hoveder, som vores jævnaldrende kvinder står over for,« mener han.

Øl, fisse og spiseforstyrrelser

For mens vi mænd trimmer ånd og krop for at matche fremtidens mandlige idealbillede, så går visse kvinder endnu længere. Nogle giver slip på former og dyder i det offentlige rum, som man eksempelvis ser det i tv-programmet Paradise Hotel og i diverse drengerøvs-magasiner, hvor bh og g-streng gerne ryger for en halv kasse Bacardi Breezer.

Hvorfor denne frivillige pornoficering, når nu kvinderne langt om længe er kommet så godt som ovenpå?

»Den amerikanske forfatter Ariel Levy mener, at en del af forklaringen er en slags vulgariseret videreudvikling af kvindefrigørelsens kamp for at tilbageerobre den kvindelige seksualitet. Hun argumenterer for, at feministernes vi bestemmer selv, hvornår og med hvem, vi dyrker sex – og vi nyder det sgu! -holdning har muteret sig til vor tids brystsvingende og numsestruttende trutmundsparade af afklædte, purunge piger.«

Men hvad med fremtidsperspektivet for mænd? Ligger der ikke en fare i, at mænd skal være skønhedsåbenbaringer og sexsymboler?

»For det første handler det her jo om, hvordan mediekulturens mandeidealer har udviklet sig, og mange af os virkelige mænd rummer jo heldigvis andet og mere end såvel drengerøve som metroseksuelle mænd. Men naturligvis mærker mange mænd i dag lidt af det samme pres fra nogle ekstreme skønhedsidealer, som kvinder gennem århundreder har ligget under for, med alt hvad det indebærer af risiko for spiseforstyrrelser, hormonmisbrug og overtræning. Desuden kan man sige, at det øgede fokus på æstetik og sexappeal er temmelig tomme kalorier i forhold til traditionelle maskuline værdier som ansvarlighed, beskyttertrang og faderlig pligtkultur, som er gledet lidt i baggrunden. Men den udvikling bunder nok i nogle samfundsmæssige forandringer, der stikker lidt dybere end både budskabet i Carlsbergs ølreklamer og Paradise Hotel-drengenes trimmede mavemuskler.«

Hankøn - iscenesættelsen af den moderne mand . Anders K. Sørensen. 184 sider. 268 kroner. Informations Forlag. Netop udkommet