Op til overenskomstforhandlingerne bruger de forskellige parter medierne i et strategisk spil, der er nøje planlagt i måneder.
Da den magtfulde LO-formand Hans Jensen onsdag aften tonede frem på DR og for første gang satte præcise tal på, at arbejdstagerne ved overenskomstforhandlingerne kræver en lønforhøjelse på fire procent – eller 10.000 kroner om året – for medlemmerne, var det ikke tilfældigt.
Og da 3F’s transportgruppe under LO-familien torsdag morgen erklærede sig »stærkt utilfredse« og gik i medierne med følgende overskrift på DRs hjemmeside »Chauffører undsiger LO-formanden,« var det heller ikke tilfældigt.
Begge dele er et nøje planlagt spil, hvor LO viser sin modpart i lønforhandlingerne, arbejdsgiverne, at der er uro på bagsmækken. Og medierne er den nødvendige mellemmand i dette spil, fastslår professor i statskundskab Ove K. Pedersen fra Københavns Universitet.
»Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri kan se, at det er interne konflikter i LO-familien. Modparten kan se, at der er problemer med den interne koordination af krav. På den måde kan LO fortælle sin modpart, at forhandlingerne ikke bliver lette, selvom LO kommer med et ansvarligt udspil,« siger han.
Han kalder mediernes dækning og spalteplads op til forhandlingerne for »et koldt, strategisk spil fra de forskellige parters side.«
I flere måneder har medierne haft historier, der skal gøde jorden for de igangværende overenskomstforhandlinger. Vismændene, økonomer, regeringen, Dansk Industri, LO ja stort set alle parter har meldt ud, hvad de forventer:
»Regeringen og bankerne har nu i flere omgange i dette forhandlingsspil signaleret i medierne, at de frygter en lønfest, fordi den positive økonomiske udvikling gør, at lønmodtagerne vil stille store lønkrav. LO har så svaret tilbage, at de er en seriøs forhandlingspartner, der tager hensyn til samfundsøkonomien eksempelvis med deres seneste udspil,« siger Ove K. Pedersen.
Men når LO melder deres krav ud i fjernsynet onsdag aften i bedste sendetid, er det også et signal til baglandet, om at forventningerne til lønstigninger ikke skal være urealistiske. Så medlemmerne forberedes på resultatet, siger ekstern lektor i politisk kommunikation på Roskilde Universitetscenter (RUC) Rasmus Jønsson:
»LO skal også bevise, at de er forhandlingsduelige og ansvarlige over for medlemmerne, der jo i disse år siver fra fagbevægelsen. I tv når LO bredt ud og viser, at de vil kæmpe arbejdernes sag som ansvarlige og forhandlingsduelige. Det nytter jo ikke noget, at de kommer med helt urealistiske krav, så medlemmerne bagefter vil blive slemt skuffede,« siger han.
De seneste overenskomstforhandlinger i 2004 endte med en lønfremgang på tre procent. Dermed får Hans Jensen også fortalt arbejdsgiverne, at der skal lidt mere i lønposen denne gang.
Forhandlingerne begyndte i fredags mellem Dansk Industri og CO-Industri. Mandag havde forhandlerne fra HTS Arbejdsgiverforeningen og 3F deres første møde om en ny overenskomst på transportområdet.
Forhandlingsspillets fire faser:
-Sprog-spils-fase: Her gødes jorden for de kommende forhandlinger. Fasen starter omkring et halvt år før overenskomstforhandlingerne. Vismændene kommer med deres rapport om den danske økonomi og giver bud på, hvad lønudviklingen kan klare, hvis den danske konkurrenceevne skal bevares. Bankøkonomer og regeringen kommer med deres holdning. Og arbejdsgiverne og arbejdstagerne sender flere rapporter til medierne, hvor konklusionerne støtter de respektive holdninger. Parterne får i denne fase formuleret de problemstillinger, der senere skal forhandles om – barsel, løn, efteruddannelse, feriedage eksempelvis. Pressen er et vigtig led. Denne fase er nu overstået.
-Forhandlings-spils-fasen: I ugerne op til forhandlingerne bliver parterne mere præcise i deres udmeldinger og krav. LOs udmelding onsdag i DR om fire procent mere i løn er et eksempel på denne fase. Pressen er stadig vigtig som mellemmænd på budskaberne.
-Forhandlingsfasen: Selve forhandlingerne omkring det runde bord er hemmelige. Ingen ser og ved, hvad der sker bag de lukkede døre udover ganske få personer. Medierne forsøger at grave information frem, men det er svært. Begge parter ved, at de skal holde kortene tæt til kroppen.
-Post-forhandlingsfasen: Medierne bliver igen centrale, når aftalen er indgået. Både hvis den skal til urafstemning blandt medlemmerne, eller hvis der kommer konflikt på arbejdsmarkedet. Medierne bruges også til at forklare baglandet – uanset om det er virksomhederne eller medarbejderne – hvorfor resultatet blev, som det blev.