I filmen, der får titlen ’Arctic’, skal Mikkelsen forsøge at overleve i kulden i Arktis, hvor hans karakter strander, skriver magasinet Deadline.
Et redningshold er på vej til at hente ham, men noget går galt - og han overlades til sig selv.
Det er den den brasilianske instruktør og youtuber Joe Penna, der skal instruere filmen.
Mads Mikkelsen har blandt andet tidligere optrådt i filmatiseringen af Marvels 'Doctor Strange' og Star Wars-filmen 'Rogue One'. Men har nok særligt gjort sig bemærket i rollerne som henholdsvis Hennibal Lecter i tv-serien af samme navn og skurkerollen i James Bond-filmen 'Casino Royal'