Der har vist aldrig hersket nogen tvivl om, at sangerinden Madonna er en bestemt dame, der ikke er bange for at provokere og udtrykke sin mening.
Derfor kommer det nok heller ikke bag på nogen, at den 54-årige stjerne direkte nægtede at optræde på et udendørs stadion i Santiago i Chile, da hun kunne lugte røg under et lydtjek inden koncerten.
- Der er nogen, der ryger lige nu. Stop det, udbrød Madonna ifølge tmz.com, da hun blev ramt af noget cigaretrøg.
- Hvis I skal ryge, så optræder jeg ikke, tilføjede hun.
Den verdenskendte sangerinde var faktisk så fornærmet over cigaretrøgen, at hun fortsatte med at skælde rygerne ud ved at beskylde dem for at anse hende for at være en idiot.
- I er bare ligeglade med mig. Jeg er ligeglad med jer. Forstået? Jeg tager ikke pis på jer lige nu. Jeg kan ikke synge, hvis I ryger, lød det rasende fra sangerinden.
- I ser på mig samtidig med, at I ryger cigaretter - som om at jeg er en kæmpe idiot.
Til slut valgte de tilstedeværende cigaretrygere at slukke deres smøger, så Madonna kunne fortsætte sin lydtjek, hvor hun optrådte med flere af sine sange - inklusiv hittet "Human Nature.
Kilde: Ritzau