Sagaen om den fire-årige forsvundne pige Madeleine McCann har taget en ny drejning.
Portugisisk politi har ifølge britiske aviser, afsløret, at faren har løjet i sin forklaring om, hvor han befandt sig 38 dage efter datterens forsvinden.
Hidtil har han hævdet, at han var lige i nærheden af hotellet, godt fire kilometer væk, men nu viser opkald han foretog fra sin mobiltelefon, at han befandt sig hele 28 kilometer væk. Det er ekstra interessant, fordi et blodigt håndklæde er fundet i lige præcis det område. Blodet bliver nu undersøgt af politiets teknikere.
Telefonopkaldet som Maddies far Gerry McCann fortog, var til familievennen og lægen Russell O’Brien, der var med til den middag som Madeleines forældre deltog i, da deres datter forsvandt fra sit hotelværelse.
Portugisisk og britisk politi har diskuteret farens telefonsamtale. Forældrene talsmand siger, at de ikke er bekendt med den nye udvikling i sagen.