Rigmor og resten af familien Bornerup ved Gl. Estrup på Djursland er endt i et sandt mareridt. I god tro har de søgt om, at udvide deres sommerhus, som ligger på en grund, de erhvervede for 30 år siden.
Men i stedet for en ventet tilladelse til at bygge videre på fritidshuset, har familien fået bedsked om, at rive det hele ned.
- Vi anede ikke uråd. Vi var i god tro – både da vi fik huset bygget, og da vi søger om at udvide det, forklarer Rigmor Bornerup til TV2 Østjylland.
Hun viser tv-stationen rundt i familiens skov.
- Der er så stille og roligt her, og vi nyder det, hver gang vi er her, siger hun.
Familien har ejet de 40 hektar jord siden 1990, og da de flyttede fra en nærliggende gård, valgte de at lave et sommerhus i udkanten af skoven.
- Vi har bygget det, fordi vi gerne vil være i naturen. Det er et dejligt område – et fristed, siger Rigmor Bornerup.
Det er i deres egen skov, at de gerne vil nyde deres livs alderdom. Tæt på naturen og det område af Djursland, som de elsker. Nu er virkeligheden blevet en helt anden.
I begyndelsen gik alt efter planerne. De søgte den daværende Sønderhald Kommune – i dag Norddjurs Kommune – om en byggetilladelse.
Den fik de - uden slinger og med beskeden: "Kommunalbestyrelsen har på grundlag af Deres oplysninger konstateret, at det ansøgte ikke strider mod den anden lovgivning, der er nævnt i vejledningen".
Sommerhuset blev bygget og har siden lagt hus til mange gode stunder – både for familien og jagtarrangementer i skoven.
Opført i strid med skovlovens regler
I 2018 tog Rigmor Bornerup og hendes mand en beslutning om at udvide sommerhuset. Der skulle tilføjes et større soveværelse og et ekstra toilet. Derfor de søgte igen tilladelse.
Denne gang svarede kommunen dog, at Miljøstyrelsen først skulle se på sagen, men efter en halvt år kom svaret fra Miljøstyrelsen: Hele sommerhuset skulle rives ned.
- Det er total chokerende og meget belastende – det har stået på i to og et halvt år nu, siger hun.
Men ligeså sindsoprivende det er for familien Bornerup, ligeså enkel er sagen for Miljøstyrelsen.
Huset ligger i en skov med fredspålæggelse, og der er meget restriktive regler for at bygge nyt i sådan et område – derfor skal hele huset rives ned.
- Familien står i den her superærgerligt situation, fordi sommerhuset - også uden tilbygningen - er opført i strid med skovlovens regler, siger kontorchef ved Miljøstyrelsen, Rikke Schaltz.
Familien Bornerup har klaget over beslutningen, og sagen har også været forbi Fødevare- og Miljøklagenævnet.
Her tabte familien igen sagen, og Fødevare- og Miljøklagenævnet lagde særligt vægt på, at familien selv søgte om pålæggelse af fredskovspligt i 1991.
Derfor burde de kende til reglerne om, at der ikke må bygges nyt, forklarer kontorchef Rikke Schaltz fra Miljøstyrelsen.
- Fødevare og Miljøklagenævnet har lagt vægt på, at ejeren selv har søgt om pålæggelse af fredskovspligt. Derfor må de være bekendt med reglerne på området, og derfor kan de ikke have en berettiget forventning om, at man må bygge på området, siger hun.
Hun understreger, at der lige nu er stor fokus på at værne om skovene i Danmark.
- Praksis for at give dispensationer efter skovloven er utrolig restriktiv, fordi formålet med skovloven er at bevare og værne om Danmarks skove og faktisk også udvide Danmarks skovareal, siger hun.
Familien fastholder, at de intet har vidst om de pågældende regler.
Fredskovspålæggelsen blev de rådgivet til af en advokat, som ikke nævnte skovlovens regler om byggeri i området.
- Og samtidig er der et ældre fritidshus lige ved siden af. Derfor handlede vi i god tro, da vi søgte og fik en byggetilladelse af kommunen, siger Rigmor Bornerup til TV 2 Østjylland og fortsætter:
- Hvordan skulle vi have gjort andet? Hvis vi vidste, at der var noget i vejen, så havde vi jo ikke søgt om en tilbygning, som fik sagen til at rulle.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da familien købte skoven i 1990 lå der et mindre udhus i forvejen. Det må gerne være på grunden. Den 26. august 2019 beslutter Miljøstyrelsen, at sommerhuset skal rives ned. Det skal ske inden 1. juni 2021. (Foto: TV2 Østjylland)
Familien har forsøgt at få ophævet fredskovspålæggelsen for det stykke jord, sommerhuset ligger på. Det drejer sig om 1400 m2 ud af hele 40 hektar.
De har også tilbudt at bytte fredningsjorden med et andet stykke af deres jord, som i dag ikke er fredet.
- Men vi har fået et nej hver gang, siger Rigmor Bornerup.
Kommer I til at rive sommerhuset ned?
- Det håber jeg virkelig ikke. Vi har en stor tilknytning hertil, og det er en stor del af vores liv.
Men skovloven skal jo varetage fællesskabets interesser og ikke enkelte individer. Er det ikke fair nok?
- Jo, hvis vi fra starten havde fået at vide, at vi ikke måtte bygge, så var det okay, men vi fik jo en byggetilladelse.
Sagen er forældet
I dag føler familien Bornerup, at de er blevet dårlig vejledt af de kommunale myndigheder. Kommunen burde have kendt til skovlovens regler, den gang de gav byggetilladelsen, mener de.
- Jeg forventer, at Norddjurs Kommune betaler en erstatning til os. Det er dem, som oprindeligt har begået en fejl og ikke vejledt men vildledt os, siger Rigmor Bornerup.
Familiens advokat har været i dialog med kommunen.
Her lyder et af svarene i en mail fra kommunens advokat, at "et eventuelt krav, der kan relateres til fejl, der måtte være blevet begået i 2006, er forældet".
Med andre ord – familien skal ikke forvente kompensation herfra, og det undrer Rigmor Bornerup.
- Jeg forstår ikke, at sagen kan være forældet set fra kommunens side, mens Miljøstyrelsen, som træffer afgørelsen om nedrivningen, ikke ser sagen som forældet. At der kan være forskel her, burde der laves om på, mener hun.
Formanden for miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune, Jens Meilvang (LA), er forundret over sagen.
- Min første tanke var, at det burde være kommunes problem, fordi det var en kommunal medarbejder, der for mange år siden gav byggetilladelsen, siger han og fortsætter:
- Men det er jeg blevet oplyst om fra vores forvaltning, at det ikke kan lade sig gøre, så de skubber bolden over til, at det er på Christiansborg, at problemet skal løses.
I kunne vel vælge at kompensere dem alligevel?
- Det må vi desværre ikke. Der er en juridisk vurdering af, at det kan vi simpelthen ikke, siger ens Meilvang.
Huset kostede i sin tid 1,3 millioner kroner at bygge. I dag har det en højere værdi. Samtidig vil familien skulle betale for nedrivningen af huset – samlet set et stort beløb penge, som vil gå tabt.