Sue Lyon, som spillede hovedrollen i "Lolita" fra 1962 er død. Hun blev 73 år og døde i sit hjem efter i Los Angeles. New York Times skriver, at skuespilleren havde lidt af dårligt helbred igennem længere tid. Rollen i filmen blev hendes største.
Det var en af tidens mest kontroversielle bøger og film – og forblev det i mange år. Vladimir Nobokov skrev bogen "Lolita" og senere manuskriptet til filmen, som Stanley Kubrick stod bag. Den handler om en midaldrende universitetsprofessor, som forelsker sig i og bliver seksuelt besat af den purunge Dolores "Lolita" Haze på 12 år.
Rollen blev i 1962 spillet af den dengang kun 14-årige Sue Lyon, og hele temaet og de seksuelle undertoner skabte røre i både den litterære verden såvel som i filmverdenen. Filmen fik en X-censur, som betød, at man skulle være mindst 16 år for at se filmen.
Sue Lyon fik en del roller efter succesen med "Lolita". Hun spillede en af hovedrollerne i John Ford's sidste film "7 Kvinder" fra 1965, og hun spillede over for Frank Sinatra i "Tony Rome" fra 1967. Hendes sidste rolle var en lille en af slagsen som nyhedsreporter i filmen "Alligator" fra 1980.