Er dansk politik gået amok? Der er talkrig, finansministeren vil ikke forhandle med kommunerne og oppositionen kan tilsyneladende gå på vandet? Hvad sker der?
Der sker det, at regeringen er så presset som ingensinde før. Den kan ikke gøre noget rigtigt - alt går galt. Derfor bliver V og K mere og mere desperate. F.eks. blev Venstre-folkene bedt om skrive læserbreve mod S-SF - mens de konservative på deres gruppemøde bliver skældt ud og beordret til at bakke ubetinget op om Lene Espersen.
Omvendt ser situationen ud for oppositionen - den er næsten immun overfor dårlige historier. F.eks. har Villy Søvndals tvivlsomme omgang med tal ikke banket SF i gulvet og top-socialdemokraternes brug af privatskoler har heller ikke sænket støtten til Thorning og co.
Men ligefrem udskyde forhandlingerne med kommunerne - hvad hjælper det?
Det hjælper på forholdet til DF. Støttepartiet vil ikke være med til at spare fire milliarder på de kommunale budgetter i de kommende år - men de vil gerne være med til at sætte hårdt mod hårdt overfor kommunerne.
Men det er et afgørende brud med den taktik, den borgerlige regering hidtil har fulgt. En taktik, som Claus Hjort Frederiksen har været bagmand til - også kaldet Hjort-doktrinen - og en taktik, som han nu selv bryder.
Hvordan det?
Tidligere var det kutyme at 'hælde' penge ud over borgerne - især, når der var valgkamp i sigte. I 2007 smed Anders Fogh Rasmussen penge i kommunekasserne lige før valgdagen - og vandt.
I 2005 tæppebombede Fogh - og Hjort - danskerne og især den daværende socialdemokratiske formand, Mogens Lykketoft, med milde gaver og u-igennemskuelige tal.
Nu er bøtten vendt. Danskerne skal spare og regeringen sætter hårdt mod hårdt. Først med sparekravene på de 24 milliarder - alt i alt! - og nu med truslen mod kommunerne. Men det er ikke det hele:
I følge Avisen.dk's oplysninger kommer der endnu et par udspil af samme kaliber den kommende tid: Noget, der gør ondt og noget, der skal kalde på danskernes krisebevidsthed.
Det er ikke lykkedes hidtil?
Nej, tværtimod. Når regeringen med Lars Løkke og Claus Hjort i spidsen taler om tal og økonomisk ansvarlighed, minder de mistænkeligt meget om den Mogens Lykketoft, de tidligere bankede så eftertrykkeligt.
Dengang trak de på skuldrene over socialdemokraternes ord om uansvarlighed og talte om mennesker og principper. Nu har de ladt bøssen med tal og sat sigtekornet direkte mod egne fødder.
Internt i Venstre forklares det med 'ny realisme' og 'ærlig politik'.
Engang brugte Socialdemokraterne de samme ord. Og tabte.
Hvad er det med den talkrig? Finansminister Claus Hjort kalder S og SF for uansvarlige og beskylder dem for at spille fandango med statsbudgettet. Det er da alvorligt - alligevel tager S og SF det roligt?
Det gør de, fordi de lige præcis ikke har ansvaret lige nu. Derfor er det i princippet også bedøvende ligegyldigt, hvor stort eller lille et underskud, S-SF planen giver i 2010. Og 2011. Hvis Lars Løkke vel at mærke sidder tiden ud.
Kunne han finde på at udskrive valg?
Det kan statsministre altid og fra nu af skal han overveje enhver mulighed. Nogle Venstre-folk og enkelte DF'ere taler om et hurtigt valg til efteråret - hængt op på økonomien. Og i troen på, at danskerne har mere tillid til de borgerlige end til socialdemokraterne, når det drejer sig om at styre landet sikkert gennem en krise.
Meningsmålingerne viser bare det modsatte.
Det barokke er, at regeringen så at sige hjælper oppositionen ved at blive siddende. Fordi alt tyder på, at krisen er ved at have ramt bunden og opsvinget er på vej - og så er det S-SF's langsigtede planer, der er mere interessante end regeringens her-og-nu planer.
Avisen.dk's politiske redaktør, Elisabet Svane, analyserer dansk politik.