De største lønstigninger kommer alt for sent, lyder lønmodtagernes kritik af arbejdsgivernes udspil forud for fredagens forhandlinger om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte. Til gengæld er de tilfredse med, at Sophie Løhde ser ud til at have opgivet at opkræve gæld
Udsigten til at lande en overenskomst med en samlet økonomisk ramme på otte procent over tre år er måske ikke så lukrativ, som det hidtil er blevet fremstillet.
Det er i hvert fald vurderingen blandt lønmodtagernes topforhandlere forud for fredagens forhandlinger om de 750.000 offentligt ansattes overenskomster.
Der er nemlig ifølge arbejdsgivernes tilbud udsigt til, at de største lønstigninger først gives i 2020 - til sidst i overenskomstperioden. Udmøntningsprofilen er 'helt skæv,' siger kilder til Ugebrevet A4.
Ved at vente med at placere det største lønhop på knap 2,5 procent til 2020, kommer der kun det fulde træk på de offentlige arbejdsgiveres lønbudgetter i en relativt kort periode, før der atter skal forhandles. Om placeringen bliver ændret, så en større andel af de generelle lønstigninger tikker ind på kontoen tidligere i forløbet, skal forhandlerne nu lægge arm om i Forligsinstitutionen.
Til gengæld ser det ud til, at armlægningen om de offentligt ansattes 'gæld' nu er slut. Innovationsminister Sophie Løhdes (V) krav om, at de offentligt ansatte skulle holde igen med lønstigningerne, fordi de siden 2008 var kommet foran de privatansatte, er ikke længere på bordet.
Vinthers store fortrydelse er røget af bordet
I 2015 aftalte de statsansattes topforhandler Flemming Vinther ellers med daværende finansminister Bjarne Corydon (S), at man ved denne overenskomstforhandling skulle tage stilling til løngabet. Hensigten med den fælles erklæring var at udligne de 1,6 procent højere lønstigninger, som de statsansatte har fået mere end de private siden 2008. Flemming Vinther har siden fortrudt, at han satte sit navn på aftalen.
- Kunne jeg gøre to-tre ting om her i livet, ville det være en af dem, lød erkendelsen fra de statsansattes tophandler for nylig.
Det er ifølge Avisen.dks oplysninger under forhandlingerne i Forligsinstitutionen, at gældskravet er forsvundet.
Kravet om det særlige privatlønsværn er imidlertid stadig på bordet, og det volder fortsat kvaler. Der skal findes en løsning på, hvordan det kan sikres, at de offentligt ansattes lønudvikling ikke stikker af fra de privatansattes – og at de offentligt ansatte ikke kommer bagud.
Arbejdsgiverne ønsker en model, hvor lønmodtagerne bliver modregnet 100 procent, hvis de kommer foran, men kun bliver kompenseret 80 procent, hvis de kommer bagud. Den knast skal høvles ned, hvis et forlig skal på plads.
Lønmodtagerne har krævet en efterregulering på 100 procent, hvis de kommer bagud, men arbejdsgiverne har hidtil sagt nej. Hvis de private lønstigninger er drevet af efterspurgte it-specialister og håndværkere, er der ifølge Kommunernes Landsforening risiko for, at en regulering på 100 procent vil betyde, at offentligt ansatte HK'ere spæner fra privatansatte HK'ere.
På vej ind til fredagens forhandlinger forudså FOAs formand, Dennis Kristensen, at lærernes arbejdstid og retten til betalt spisepause ville komme på bordet først.
- Så kan vi tage lønnen til sidst. Og enten får vi en samlet løsning, eller et samlet sammenbrud, erklærede Dennis Kristensen.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18