Jobskabelse vil afgøre det amerikanske 2012 valg. Den førende republikanske kandidat imod Barack Obama fylder vælgerne med løgn om job.
Der har på intet tidspunkt været nogen tvivl om, at trods krige og konflikter er det vigtigste emne ved det amerikanske valg job, job og atter job. Vinderen i 2012 bliver manden, der kan overbevise vælgerne om, at han kan skabe arbejdspladser.
Den republikanske topkandidat op til den første popularitetsmåling i det parti er en hovedrig og erfaren erhvervsmand, hvilket han bestemt ikke lægger skjul på. Derfor mener Mitt Romney, at han kan skabe flere job end Barack Obama.
I den politiske debat anklager han Barack Obama for at have ”tabt” 25 millioner job, mens han selv i sin tid skabte 100.000. Argumentet viser noget vigtigt om amerikansk politisk debat. Det er overhovedet ikke rigtigt.
Løgn og statistik
Det velanskrevne amerikanske tidsskrift Washington Monthly har studeret Romney tal og undrer sig såre over, hvordan Barack Obama kan være ansvarlig for recessionen, der indledte sin hærgen i 2007.
I 2008 tabte økonomien 3,6 millioner job. Det er et år før Obama flyttede ind i det Hvide Hus. Det er næppe demokratens ansvar men snarere hans republikanske forgængers.
Mitt Romney har været guvernør i staten Massachusetts, men den periode taler han ikke så gerne om af to grunde. For det første skrev han under på en småliberal sundhedsordning, der ligner Obamas sundhedsreform, og for det andet havde han er rædselsfuld dårlig evne til at skabe job i staten.
Staten klarede sig som nummer 47 ud af 50 i jobskabelse. I øvrigt blev han stemt ud efter en periode og har fået en massiv ”anti-Romney som præsident” på nakken blandt sine tidligere statsfæller.
[pagebreak]Jobsituationen i USA
Påstanden om, at Barack Obama i sin regeringsperiode ikke har skabt job er direkte løgn. I indeværende år s første 11 måneder er der skab 1,67 millioner nye job i USA. Tallet er højere end sidste år 1,2 millioner. Faktisk har jobskabelse i USA ikke været højere noget år siden 2006.
Så siden marts 2010 er der skab 2,9 millioner job i den amerikanske økonomi mens Obama har haft lederskabet.
Associated Press rapporterer torsdag, at antallet af ansøgninger om understøttelse i USA viser en styrkelse i landets økonomi. Tilpasset årets gang skulle det give 381.000 færre arbejdsløse. Tallet for løbende måned er det laveste siden juni 2008.
En rundspørge blandt 36 erhvervsøkonomer konkluderer, at antallet af nye job vil stige i 2012 fra 143.000 om måneden til 175.000. I november faldt arbejdsløsheden til 8,6 procent fra 9,0 procent. Imidlertid tæller USA ikke arbejdere med, der helt opgiver at søge job.
Finansgrib
Romney var i 15 år leder af en kapitalfond ved navn Bain Capital indtil 1999, hvor han trak sig for at tage ansvaret for de Olympiske Lege i Salt Lake City. Siden har han også været republikansk guvernør i staten Massachusetts.
I de år opkøbte Bain over 115 selskaber og kandidat Romney fremhæver konstant, at han har skabt mindst 100.000 job i sin tid som leder. Han taler også om firmaer, det er gået rigtigt godt for.
Imidlettid er der ingen, hverken i hans kampagne eller i Bain Capital, der er parate til at underbygge hans påstande med tal eller dokumenter.
Los Angeles Times har derfor studeret på Romneys periode i Bain Capital, hvor firmaet blev et af USAs førende kapitalfonde specialiseret i at købe firmaer for gæld med sikkerhed i deres egne værdier eller omsætning.
Den slags firmaer kaldes populært for grådige finansgribbe.
[pagebreak]Konkurser giver også kassen
Mange firmaer blev udvidet, men i mange andre blev der skabt profit til hans investorer ved at fyre masser af ansatte, skaffe offentlig støtte eller videresælge hele eller dele af virksomhederne. Selv det at sende et firma i konkurs kunne give investorerne profit.
Avisen har studeret hans 10 største investeringer til en gennemsnitlig værdi af 300 millioner dollars. Det største var et køb af Domino's Pizza, der senere blev solgt videre med en fem-fold profit.
Men fire af de ti virksomheder blev sendt i konkurs med et enormt tab af arbejdspladser til følge. Tre af disse fire fallitter gav firmaet overskud. I Bains 10. største investering tabte 700 metalarbejdere ikke bare deres job men også deres sundhedsforsikringer og dele af deres pensionsopsparing. Bain tjente 100 procent på sin investering.
Dan Larsen er Avisen.dk's USA-ekspert. Han har i en årrække været USA-korrespondent for danske medier. I den kommende tid vil han følge USA med særlig vægt på fagbevægelsen og valget i 2012.