Gymnasieelever og -lærere kan godt pakke bannere og demonstrationsånd væk. Der kommer ikke flere penge til gymnasierne foreløbig. Det erkender formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, efter partierne bag strukturreformen ved et møde hos undervisningsminister Bertel Haarder (V) i går var enige om, at der ikke er tale om et forligsbrud, som lærerne ellers har hævdet.
»Vi må erkende, at det ikke ser ud som om, at der er flere penge på vej til gymnasierne. Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende,« siger Gorm Leschly, men han mener dog ikke, at strejkerne og protesterne har været spild af tid.
»Det har ikke været spildte kræfter, selvom vi ikke har opnået det, vi gerne ville. For vi har fået kastet lys på regeringens forsøg på at luske nedskæringer igennem,« siger han.

Maven suges ind

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, der også var med på mødet, mener, at budgettet kan holde, hvis gymnasierne suger maven ind.
»Der bliver nogle spareøvelser på skolerne i 2007, men det er spareøvelser, som vi mener at kunne gennemføre uden at ramme kerneydelsen omkring undervisning, klassekvotient og lærernes arbejdsforhold,« siger Peter Kuhlman til Gymnasieskolens NetNyheder.
Ordførerne fra De Radikale, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti blev på mødet stillet tilfreds med Bertel Haarders gennemgang af gymnasiernes økonomi.
»Der er ikke grundlag for at sige, at aftalen er brudt,« siger Socialdemokraternes uddannnelsesordfører Christine Antorini.
De Radikale var langtfra tilfredse med Haarders håndtering af sagen, men mener heller ikke, at gymnasierne bør frygte for økonomien, når de fra nytår går over til selveje.
»Hver gang vi har spurgt, har vi fået nye oplysninger. Men det, vi kan se efter mødet i dag, er, at der er den samme økonomi i gymnasierne i 2007, som der har været i 2006. Det er det, som er aftalt i strukturreformen, og derfor har vi ikke noget grundlag for at sige, at aftalen er brudt,« siger uddannelsesordfører for De Radikale, Margrethe Vestager.
Udmeldingerne får dog ikke eleverne til at stoppe strejkerne. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er ikke tilfreds med, at S og R onsdag blåstemplede gymnasiernes økonomi til næste år:
»Vi kan se, at de nye elever stadig er mindre værd, og det vil vi ikke finde os i. Derfor holder vi fast i aktionerne,« siger Rosa Lund, der er formand for DGS til Ritzau.
DGS kræver desuden, at der ikke kommer til at sidde mere end højst 28 elever i klasserne. Dog var antallet af protesterende gymnasier fra tirsdag til i går faldet fra 35 til 15.