Danmark kommer til at skubbe hårdt på for at bremse den globale opvarmning, når COP24-topmødet fra søndag og to uger frem bliver afholdt i Katowice i Polen.
Det slår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) fast i et samråd fredag i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
- Halvanden grad. Punktum, siger ministeren om, hvad regeringens mål er for den globale temperaturstigning med udgangen af dette århundrede.
FN's klimapanel, IPCC, offentliggjorde i oktober en rapport, der viste, at det stadig er muligt at nå klimamålet fra Paris-aftalen fra 2015.
Det handler om at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader med udgangen af dette århundrede.
Rapporten slog samtidig fast, at det vil kræve hurtige og omfattende ændringer, hvis det mål skal nås.
Med de nuværende tiltag er der udsigt til en temperaturstigning på cirka tre grader i år 2100. Det vil føre til blandt andet havstigninger og mere ekstremt vejr.
Lars Christian Lilleholt kalder FN-rapporten for "alarmerende".
Klimaordførerne Jens Joel (S) og Rasmus Nordqvist (Alternativet) havde indkaldt til samrådet, og de spurgte ind til realismen i målsætningen.
Lars Christian Lilleholt erkender, at det er usikkert, om det er muligt at nå ned på 1,5 graders temperaturstigning.
- Det vil være en optimal løsning, og det er også de signaler, vi har sendt, når vi har diskuteret det i EU. Det må være målsætningen.
- Så kan man sige: Er det en realistisk målsætning at nå det? Det er en anden diskussion.
- Danmark skal presse alt det på, vi kan, for at hæve FN's målsætninger. Vi forhandler gennem EU, og vi gør, hvad vi kan i den sammenhæng, siger han.
Lars Christian Lilleholt erkender, at verdenssamfundet står over for "en stor udfordring" med at nå FN's klimamål, og det vil fylde meget på COP24-mødet.
- Jeg vil bidrage ved at dele danske løsninger og erfaringer med den grønne omstilling.
- Danmark og EU skal gå forrest, derfor arbejder vi for, at EU på COP24 sender et klart signal om, at man er klar til at styrke sit bidrag til Paris-aftalen frem mod 2020, siger han.
Regeringen arbejder mod at sikre både offentlig og privat finansiering, når klimaudfordringerne skal betales.
- Hvis vi skal nå Paris-aftalens mål og sikre den nødvendige grønne omstilling, er vi nødt til at få de private investeringer med, siger Lars Christian Lilleholt.
På finansloven for næste år vil regeringen hæve klimapuljen til udviklingslande til 540 millioner kroner årligt frem til 2022.
- Det er det højeste niveau nogensinde, siger Ulla Tørnæs (V), der er minister for udviklingssamarbejde, og som også deltog i samrådet fredag.
Regeringen vil blandt andet støtte et projekt i Kenya, hvor klimaforandringerne er gået ud over græsarealer med kvæg.
Ligeledes sættes 150 millioner kroner af til en fond for de mindst udviklede lande, så de kan blive hjulpet til at tilpasse sig klimaforandringerne.
/ritzau/