Af Anna-Dea Fredensborg, 12 år
Just My Luck
Instr. Donald Petrie
Ashley (Lindsay Lohan) er heldig, så heldig så det næsten er for meget. Hun behøver bare at gå udenfor en dør, så begynder solen at skinne. Men alle kan jo ikke være lige heldige, og Jake (Chris Pine) er lige præcis så uheldig som man næsten ikke kan være.
Alt hvad han gør, kikser. De mødes ved et maskebal, og efter nogle danse, skal der kysses. Pludselig får den ene den andens held og omvendt, men Ashley ved ikke, hvis uheld, hun har fået, og så begynder jagten på heldet igen.
Der er konstateret tøsefilm i højeste gear, med humor, men ikke lige frem lårklaskende. Det er en god film, men jeg forstår ikke filmens budskab. Skal den bare underholde? For ellers er handlingen rimelig urealistisk. Stilen (venner, held/uheld) er den samme som Mean Girls , så Just My Luck overrasker ikke rigtig. Slutningen er også ret kedelig, men heldigvis er Lindsay Lohan altid god.