Pædagog Lene Olsen siger fra over for flere besparelser og kvitter faget.
- Man giver så meget af sig selv. Man er presset og har ondt i hovedet, når man kommer hjem. Og man er på ingen måde den pædagog, man gerne vil være, fortæller Lene Olsen om sin beslutning om at opsige jobbet som vuggestuepædagog.
I flere år er der skåret gevaldigt på bemandingen i landets børneinstitutioner.
Og nu er der igen udsigt til besparelser og nedskæringer på børneområdet i kommunerne. Det viser en ny analyse fra hovedorganisationen FTF. Af den fremgår det, at hvis regeringens forslag om kommunale milliardbesparelser bliver en realitet, kan 4.200 pædagoger, medhjælpere og dagplejere se frem til at miste jobbet.
Der har fået formanden for pædagogernes fagforbund BUPL, Elisa Bergmann, til at råbe vagt i gevær.
Flygter fra faget
- Det får uhyggelige konsekvenser for vores område og betyder, at man må løbe endnu hurtigere de steder, der i forvejen er rigtig hårdt ramt, siger Elisa Bergmann.
Hun frygter, at besparelserne vil få flere pædagoger til at sige farvel til faget.
Og farvel - det siger Lene Olsen. Hun har længe været træt af de dårlige forhold og vil ikke være pædagog, så længe der ikke er tid og ressourcer til at udføre det arbejde, hun er uddannet til, forklarer hun.
Derfor har hun taget den svære beslutning at forlade sit drømmefag. Efter tre år som pædagog har hun fået nok af konstante besparelser og dårlige normeringer. Hun er nu gået i gang med at læse kemi og søger til februar ind på laborantuddannelsen.
Alene med ni børn og fyldte bleer
- Jeg får den tanke, at jeg behøvede jo næsten ikke at være uddannet pædagog for at være der. For det er jo bare opbevaring af børn og brandsluking. Der er jo ikke et tidspunkt på dagen, hvor man kan sætte sig ned og være nærværende, fortæller Lene Olsen om hverdagen i vuggestuen.
Hun nævner en episode, hvor hun en eftermiddag er alene på stuen med ni vuggestuebørn, hvoraf fem af dem endnu ikke har lært at gå.
Fire ud af de ni børn har skidt i bleen. Lene Olsen er presset, for hun kan ikke gå fra for at skifte ble på børnene.
Hun føler sig utilstrækkelig og har ondt i maven over, at forældrene skal komme og hente deres børn, der går rundt med lort i bleen.
Havde lyst til at råbe
- Jeg måtte sige til forældrene: "Her er dit barn, og han har haft lort i bleen de sidste tyve minutter. Jeg kunne ikke skifte ham. Og det er jeg virkelig ked af."
Forældrene tog det overvejende pænt. Men en utilfreds mor ville midt i kaoset tale om, hvorfor hendes datter ikke kom mere udenfor om eftermiddagen. Og så kammede det næsten over for Lene Olsen.
- Jeg skulle virkelig koncentrere mig om at bevare fatningen. For jeg havde bare lyst til at råbe: "Forstå nu, at det her er min hverdag. Jeg har ikke tid!"
Da hun kørte hjem fra arbejde den dag, havde hun det rigtig skidt med sig selv.
- Jeg kunne ikke se mig selv i øjnene. Forældrene kom og hentede børnene, mens det hele sejlede på stuen. Det var så ubehageligt.
Stressfaktor
Episoden er ikke enestående. Og følelsen af utilstrækkelighed kommer dagligt snigende til Lene Olsen i vuggestuen.
Hun ville gerne sætte pædagogiske aktiviteter i gang og styrke børnenes relationer. Men hvis hun gik fra med en gruppe børn, gav det ekstra pres på den voksen, der står tilbage på stue.
Jeg vil ikke bryde mig om, at mit barn bare blev sat på gulvet og så kunne sidde der og glo ud i luften, fordi de voksne havde for travlt med alt muligt andet
- Og så får jeg helt vildt dårlig samvittighed. For det er en stressfaktor for de andre, siger hun.
Men det der tynger Lene Olsen allermest, er, når børnene bliver svigtet. Og det er især de helt små børn, der ikke råber så højt, der bliver overset.
Politikerne ser ikke vores virkelighed
- De sidder bare på gulvet og kan hverken komme frem eller tilbage. Og man har ikke tid til at være sammen med dem. Hvis man kigger derhen efter tyve minutter, sidder de bare det samme sted, fortæller Lene Olsen.
Hun fortæller, hvordan hun har siddet og grædt på lederens kontor over den pressede dagligdag og hendes bekymringer for børnene. Men intet ændrer sig.
- For lederen er presset oppefra. Så der er ikke så meget at gøre. I sidste ende er det politikerne, der bestemmer. Men det er helt hul i hovedet, for de ser ikke den virkelighed, vi har.
Mit barn skal aldrig i vuggestue
Lene Pedersen er 28 år og planlægger at få børn i fremtiden. Og hun har egentlig altid været fortaler for, at sende børn i vuggestue. Men det har ændret sig nu
- Jeg vil aldrig sende mit eget barn i vuggestue. Jeg vil ikke bryde mig om, at mit barn bare blev sat på gulvet og så kunne sidde der og glo ud i luften, fordi de voksne havde for travlt med alt muligt andet, lyder det fra Lene Olsen.
Hun er overbevist om, at hvis forældrene vidste, hvordan virkeligheden i vuggestuen er, ville de fleste nok overveje at tage deres børn ud.
Lene Olsen vil overveje at vende tilbage til faget, hvis der engang i fremtiden bliver tilført flere ressourcer.