Pædagoger i folkeskolen har ikke tid til forberede sig til undervisningen, og de savner indflydelse i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Det viser ny undersøgelse.

Og når pædagogerne sættes uden for indflydelse, opnår man ikke det samspil mellem skole og fritid, som var formålet med skolereformen, advarer formanden for pædagogernes fagforening BUPL, Elisa Bergmann.

Hun mener, at pædagogernes faglighed går tabt i folkeskolen, hvis ikke de får spillerum.

- Vi er jo ikke lærer-wannabes. Vi er pædagoger. Og vi skal lave pædagogisk arbejde. Men kræver, at pædagoger i skolen får lov til at byde ind med det, de er gode til, siger Elisa Bergmann.

Sat uden for indflydelse 

Med skolereformen, der trådte i kraft efter sommerferien 2014 og betød længere skoledage for eleverne i folkeskolen, rykkede pædagogerne ind i klasselokalet. De deltager nu i undervisningen sammen med lærerne.

Men en ny undersøgelse fra BUPL, som 770 pædagoger og ledere har deltaget i, tegner et billede af pædagoger, der bliver sat uden for indflydelse.

Her svarer 52 procent af pædagogerne, at de ikke oplever have tilstrækkelig forberedelsestid til undervisningen i skolen, som de indgår i.

Og selvom størstedelen, 83 procent, svarer, at de har indflydelse på arbejdsopgaverne, så oplever 40 procent, at de ikke har indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden.

Det bidrager ikke til et styrket samarbejdet mellem lærer og pædagoger, som ellers var intentionen, da man indførte folkeskolereformen, påpeger BUPL.

Det handler om andet end at læse og regne

- Skal der bygges bro mellem fritid og skole, kræver det en god planlægning. Pædagogerne skal have indflydelse på, hvad der sker i skolen hele dagen, for så kan de planlægge, hvordan de kan bidrage med deres kompetencer, siger Elisa Bergmann.

Hun forklarer, at pædagoger i skolerne kan bidrage til at skabe bedre trivsel, nedbringe mobning og give rum for bevægelse. Og så har pædagoger fokus på barnets udvikling som en helhed:

- Vi har brug for nogle livsduelige unge. Vi ved ikke, hvad det er for en fremtid, vi uddanner børn og unge til. Men vi ved, de har brug for nogle grundlæggende kompetencer, der handler om andet end at læse, skrive og regne. Det nytter bare ikke noget, hvis pædagogerne ikke har mulighed for at spille ind med det, de kan, lyder det fra Elisa Bergmann.

Hun mener, det er skolelederne og kommunerne, der har ansvaret for implementering af pædagogerne i skolen.

Ondt i arbejdslivet

Hos fagforeningen LFS, der repræsenterer de Københavnske pædagoger, nikker de genkendende til undersøgelsens resultater.

Her mener næstformand Jan Hoby, at der er tale om en nedgradering af pædagogerne i skolen.

- Vi får ofte tilbagemeldinger fra skolepædagoger, der ikke oplever sig som ligeværdige medspillere. Ude på skolerne står de sidst i køen til at forberede undervisning og faglig understøtning af børnene. Derfor føler mange pædagoger, at de bliver degraderet. Og det gør, at rigtig mange har ondt i arbejdslivet, siger Jan Hoby.

Han mener ikke, at virkeligheden i skolerne stemmer overens med intentionerne bag skolereformen:

- Man lovede jo, at pædagogernes bidrag i skolen skulle styrke en alternativ skole, der lagde vægt på krop, bevægelse og inklusion. Men der er ikke ordentlige faglige rammer og arbejdsmiljø til pædagogerne. Vi har hørt lærerne sige, at de ikke kan lave kvalificeret undervisning, hvis de ikke har tilstrækkelig forberedelsestid. Men det samme gælder altså for pædagogerne, siger Jan Hoby.

Værdsat af lærerne

Men selvom skoen trykker, når det kommer til forberedelse og tilrettelæggelse af arbejdstid, så oplever pædagogerne i skolen, at deres faglighed bliver anerkendt i arbejdet på skolen.

Tre ud af fire pædagoger oplever at have et godt samarbejde med lærerne, viser undersøgelsen fra BUPL. Og Elisa Bergmann fremhæver, at det ikke er alle kommuner og skoler, hvor det halter med at inkludere pædagogerne i planlægningen af undervisningen.

Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL).