Pædagoger i daginstitutioner har ikke længere tid og ressourcer til at hjælpe socialt udsatte børn - og når vi forsøger at råbe kommunen op, får vi bare at vide, at vi lige skal vente og se om barnet ikke vokser fra problemerne af sig selv.

Sådan lyder det fra Margot Clemmensen, som er pædagog og børnehaveleder, i et debatindlæg på Information.dk.

Det drejer sig blandt andet om børn af forældre med misbrug og sociale problemer, og børn med psykiske og personlighedsmæssige problemer, som har brug for ekstra omsorg og støtte fra pædagoger - men det bliver sværere og sværere at give, fortæller hun.

Der bliver nemlig ikke afsat ekstra midler til socialt udsatte børn, med mindre de har en medicinsk diagnose. Samtidig bliver der hele tiden skåret i antallet af pædagoger per barn, så der ikke er ressoucer til at tage sig ekstra meget af de socialt udsatte børn.

Ender som socialt udsatte voksne

- Almindelige daginstitutioner skal i inklusionens navn tage vare på børn, som tidligere ville have fået ekstra støtte. For kommunernes regnedrenge har regnet på de umiddelbare besparelser uden at skele til, hvad de udsatte børn har brug for, og hvad det kræver at påvirke et liv i den rigtige – også økonomiske – retning, skriver Margot Clemmensen blandt andet i debatindlægget.

Hvis pædagogerne går til kommunen med deres bekymring for et barn, lyder svaret tit, at det er bedre at vente at se, om ikke barnet vokser fra problemet, fortæller hun.

Men problemet er, at hvis socialt udsatte børn ikke får hjælp, er der en stor risiko for at de vokser op og bliver socialt udsatte voksne - og ender for eksempel i langtidsarbejdsløshed eller misbrug, advarer pædagogen.

Læs også:

Vred pædagog: Hvorfor har vi råd til jagerfly, men ikke til ordentlig børnepasning?