Det er ifølge en lektor i international politik ved American University i Paris imponerende, hvor meget Danmark fylder i verden. Og at der var en dansk minister i Bosnien i 1996 kort efter krigens slutning.
Men lektor Kerstin Carlson undrer sig efter at have overværet en del af fredagens afhøring af journalist og tidligere indenrigsminister Birte Weiss ved krigsforbryderdomstolen i Haag alligevel lidt over, hvad Weiss egentlig lavede i vidneskranken mod den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic.
- Det står ikke helt klart for mig, hvordan ministerens vidneudsagn kan bidrage til sagen. Og mine studerende stillede samme spørgsmål, siger Carlson, der under en studietur til Haag tilfældigt kom ind og høre den midterste halvdel af Weiss to en halv time lange vidneudsagn.
- Det giver mening ud fra et rent juridisk udgangspunkt, hvis man vil dokumentere åbningen af en massegrav. Men jeg er ikke sikker på, hvor meget ministeren bidrager med. Og anklageren blev virkelig taget i skole af dommeren, siger Carlson.
Birte Weiss blev kun i meget begrænset omfang bedt om at fortælle, hvad hun så, da hun i november 1996 overværede opgravningen af halvt opløste lig, der stammede fra en massakre fire år forinden i landsbyen Biljani. Mindst 140 muslimske mænd og drenge blev dræbt.
Efter at Carlson og hendes studerende forlod retten, fokuserede Mladics forsvarer på andre aspekter.
Men Carlson, der har været ved krigsforbryderdomstolen flere gange før og betegner det som "mit felt" gætter på, at der også kan være andre grunde end de rent juridiske til, at anklageren gerne ville have Weiss med i vidneskranken.
- Der er en tendens til, at man gerne vil bringe folk ind udefra. Det handler om at internationalisere, i nogen grad legitimere sagen. Man ønsker ikke, at det her skal være et rent lokalt problem. Det er europæisk og globalt, mener Carlson.
/ritzau/