Det skal tages meget alvorligt, når Donald Trump i et tweet skriver, at USA har udset sig 52 angrebsmål i Iran, hvis landet gengælder drab på militærleder.
Sådan siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
- USA sender en troværdig trussel om, at man har en klar plan for at optrappe konflikten, hvis Iran svarer for hårdt igen.
- Iranerne skal finde en grænse, hvor de med nogle angreb kan sige, at de har fået hævn, men uden at det er så kraftigt, at amerikanerne bruger mere militær magt, lyder hans vurdering.
Begge parter optræder som forventet, mener lektoren, for både USA og Iran forsøger at skræmme modparten for at undgå krig.
- Skal man skræmme nogle til at gøre, hvad man vil have, så skal man virke overbevisende.
- Man skal også sende et signal om, at hvis modparten gør det værre, så bliver modsvaret så omkostningsfuldt, at det ikke står mål med de fordele, man kan opnå ved at bruge mere militær magt.
Fredag dræbte amerikanerne den iranske militærleder Qassem Soleimani, og det har vakt stor vrede og trusler om hævn fra iransk side.
Derfor ved USA godt, at Iran må have hævn, siger Peter Viggo Jakobsen, men de har en psykologisk fordel.
- Ved at have taget livet af en så højtstående militærperson gør USA det svært for iranerne at trumfe det uden at overtræde den grænse, USA har trukket.
- Vi kommer til at se det udfolde sig, men spørgsmålet er, hvor meget iranerne tør bruge militær magt. De skal overveje, om de tør lave et angreb med en klar iransk afsender.
Det bliver en svær balance at finde for Iran, siger Peter Viggo Jacobsen.
- Iranerne har råbt meget højt om hævn, men de er ikke interesserede i krig.
- Amerikanerne har samtidig signaleret, at de sådan set er klar til at overskride grænsen, som de indtil videre har holdt sig fra, nemlig at angribe inde i selve Iran.
/ritzau/