Lørdag går irakerne til stemmeurnerne for at vælge den næste sammensætning i parlamentet.
Men det er ikke et hvilket som helst valg, påpeger Helle Lykke Nielsen, der er lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.
Det er den første nationale folkeafstemning, siden Islamisk Stat (IS) blev nedkæmpet i landet sidste år, påpeger hun.
- Man kan sige, at kampen mod IS samlede politikerne for en stund, siger hun.
Ifølge hende er interne politiske kampe i det hele taget noget, der har præget udviklingen i Irak i mange år.
Allerede inden IS kom, herskede der en splittet stemning blandt politikerne. Men når det kommer til Irak, er det hele meget komplekst, fortæller lektoren.
For det er ikke kun politikerne, der har interne kampe. Det har grupperinger af shiamuslimer, der udgør flertallet, sunnimuslimer og kurdere også.
Med IS som fælles fjende blev der konsensus om at flytte fokus fra et meget splittet politisk landskab til IS.
Og nedkæmpningen af gruppen har tydeligvis påvirket valgkampen. Men det er særligt landets premierminister, Haider al-Abadi, der har sat fokus på det.
- Han har fået større opbakning takket være hans indsats sammen med USA mod IS, end han ellers havde fået.
- Det lyder grotesk, men det har faktisk været Abadis redning, at IS kom, siger Helle Lykke Nielsen.
Valget ligner mest et opgør mellem Abadi og Nuri al-Maliki, der er tidligere premierminister. De kommer begge fra det store shiamuslimske Dawa-parti, men stiller op på konkurrerende lister.
- Bekæmpelsen af IS kommer Abadi til gode. Så meget at der er en sandsynlighed for, at han igen kan fortsætte som premierminister, spår Helle Lykke Nielsen.
Abadi har støtte fra Vesten og har forsøgt at være på god fod med både USA og det store naboland Iran.
Men selv om politikerne har sat fokus på IS, er det imidlertid ikke det samme, der har optaget befolkningen.
- De har ikke tiltro til politikerne, fordi de ikke har vist, at de formår at samarbejde i parlamentet, så de kan få Irak på ret køl igen.
- Så man kan få en olielovgivning, så man kan få en pensionslovgivning, så man kan få styr på alle de her ting, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere, siger Helle Lykke Nielsen.
Der er 24 millioner vælgere i landet.
/ritzau/