Lav nye indkøbsvaner: Spar 10.000 kroner om året

Nyheder
Husholdningerne er ansvarlige for en stor del af det samlede madspild. Tallene viser således, at husholdningerne årligt står for cirka 247.000 tons madspild ud af cirka 700.000 tons i alt, fortæller specialkonsulent Rikke Karlsson fra Fødevarestyrelsen. (Arkivfoto) (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

I gennemsnit ryger indholdet fra hver femte indkøbsvogn i skraldepanden. Vil du hellere bruge dine penge på noget andet, kræver det et eftersyn af dine vaner.

Efter en travl arbejdsdag skal der handles ind til aftensmad og madpakker. Så der ryger lidt af hvert fra køledisken i kurven og et net med løg - for en sikkerheds skyld.

Men derhjemme viser det sig, at køleskabet allerede bugner. Og flere af dine nyindkøbte varer ender med at blive for gamle, før du får dem brugt.

Hvis du gang på gang er nødt til at smide mad ud, er du langtfra alene. Men du kan minimere madspildet med et grundigt kig på dine vaner.

- En familie på to voksne og to børn smider mad ud for op mod 10.000 kroner om året. Et beløb, der udgør omkring 20 procent af familiens samlede madindkøb, siger Rikke Karlsson, som er specialkonsulent hos Fødevarestyrelsen.

- Det svarer til, at hver femte indkøbsvogn ryger direkte i skraldespanden i stedet for på middagsbordet. Så der er penge at spare og point på miljøkontoen, hvis man aktivt begrænser sit madspild, fortsætter hun.

Planlægning er kodeordet

Før du tager ud at handle, er det en god idé at planlægge, hvad du skal have. Så undgår du de værste fejl- og impulskøb, som ifølge Fødevarestyrelsen er en kilde til madspild.

Du kan måske også helt spare en tur i supermarkedet ved at holde nøje øje med holdbarheden på maden i køleskabet.

Start med at tjekke, om madvaren er mærket med sidste anvendelsesdato, bedst før eller mindst holdbar til.

- Hvis sidste anvendelsesdato er overskredet, så skal maden smides ud, siger Rikke Karlsson og fortsætter:

- Men hvis "bedst før" eller "mindst holdbar til" er overskredet, så kan maden måske stadig spises. I hvert fald hvis du har håndteret varen efter de anvisninger, der står på pakken, og hvis maden stadig smager, lugter og ser ud som normalt.

Camilla Udsen, som er seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk, råder til at indføre en restedag derhjemme.

- Det kan være en fast ugentlig dag, hvor man udfordrer sig selv til bedst muligt at lave noget ud af det, der allerede er i køleskabet, foreslår hun.

Tag gerne alle tingene ud, så du får det fulde overblik over, hvad der gemmer sig derinde. Så risikerer du heller ikke, at glas og bøtter bliver glemt bagest.

Har du rester fra madlavningen, så køl dem hurtigt ned, så bakterierne ikke når at formere sig.

Hvis du kan se, at det bliver svært at nå at spise køleskabet i bund, så sørg for at fryse tingene ned, før de er blevet slatne og kedelige. De bliver ikke mere spændende, end de var på nedfrysningstidspunktet.

Langt det meste kan fryses ned, men der kan dog være et lille dyk i kvaliteten på eksempelvis frugt og grønt, siger Camilla Udsen.

/ritzau fokus/

Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS