Den straffeproces, som er sat i gang mod den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, er ude af trit med demokratiet og retsstaten.
Det siger den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf i et interview i Berlingske tirsdag om sagen mod Lars Findsen.
Her understreger han også, at justitsminister Mathias Tesfaye (S) har langt flere muligheder for at gribe ind i den proces, der er sat i gang, end regeringen hidtil har givet indtryk af.
- Det er fuldstændig sagligt at lægge vægt på, at gennemførelsen af straffesager skal ske på en måde, der er forenelig med grundlæggende værdier og principper, eller at skadevirkningerne ved at gennemføre en straffesag overstiger det, man ønsker at opnå, siger Jakob Scharf til Berlingske.
Lars Findsen blev i december anholdt og sigtet for at have overtrådt en bestemmelse i straffeloven om lækage af statshemmeligheder. Østre Landsret har i en kendelse vurderet, at der er en begrundet mistanke i seks ud af ni sigtelser. Han nægter sig skyldig.
Ikke bare ser processen i retten ud til at blive ført i totalt mørke. Der er et ekstra element, som gør sagen mod Lars Findsen anderledes end for eksempel spionagesager, som også efter praksis foregår bag lukkede døre, mener Jakob Scharf.
- Normalt må folk åbent dele, hvad de er tiltalt for, og hvad de bliver dømt for. Det er et helt grundlæggende princip i vores retspleje. Bare ikke i denne sag, siger han til Berlingske.
Det er meget muligt, at Lars Findsen aldrig får mulighed for at forsvare sig offentligt eller mulighed for at fortælle sine nærmeste om anklagerne, eller hvad han eventuelt bliver dømt for.
Situationen strider mod de grundlæggende værdier i demokratiet, mener Scharf, der i øvrigt selv har været en tur gennem retssystemet.
Han var hovedperson og kilde i bogen "Syv år for PET". Den rummede ifølge hans efterfølger på posten som chef i PET, Finn Borch Andersen, og anklagemyndigheden en række hemmeligheder. Tiltalen mod Scharf drejede sig om den "almindelige" bestemmelse i straffeloven om brud på tavshedspligten. Og det endte med en frifindelse i 27 ud af 28 påståede lovovertrædelser.
At PET har brugt den langt alvorligere pargraf 109 om statshemmeligheder i sagen mod Findsen, har Scharf en mulig forklaring på.
- Man kommer let til at sidde tilbage med en fornemmelse af, at paragraf 109 kan være bragt i spil, fordi den giver efterforskningsmuligheder, for eksempel telefonaflytning, som ikke ville være mulige, hvis der var tale om en mistanke om brud på tavshedspligten, siger Scharf til Berlingske tirsdag.
Da Lars Findsens forsvarer i februar udtalte sig, var mørklægning, retssikkerhed og mundkurv også et emne:
- Jeg tror, der vil komme en betydelig debat, hvis man faktisk fik indseende i, hvad der er gang i her, sagde advokat Lars Kjeldsen.
/ritzau/