Da Garbo debuterede i 2001, snakkede de allerede om at lave et album kun med ballader. Det er stort set lykkedes for trioen, der på denne treer kredser om et langt mere stille og svævende udtryk. Her er masser af fine melodier, der i stemning, komposition og arrangement er pakket med små, skæve detaljer. Garbo er på et vellykket psykedelisk trip, der trods et traditionelt afsæt faktisk formår at skille sig ud. Lidt ligesom Høffding og co. gjorde, da Garbo under navnet Fister brød igennem med ’Driving Miss Mia’, der af gode grunde også har fået en plads på denne plade.