Lange møder og Facebook: Så mange har spildtid på jobbet hver dag

(Foto: Foto: Ritzau Scanpix)

En markant del af den danske arbejdsstyrke spilder hver dag tid på arbejdet på grund af forstyrrelser. Færre afbrydelser kunne give Danmark en årlig gevinst på flere milliarder, vurderer økonom.

Lange møder. Smalltalk om børnene derhjemme og fodboldkampen i går. Notifikationer på Facebook. Favourites på Twitter. Mails, der konstant popper op. Sms’er fra familien. Snak i storrumskontoret. En computer, der ikke makker ret.

Lyder det som noget, du kan genkende? Så er du ikke alene. Flere danskere oplever nemlig dagligt at blive forstyrret i deres arbejde i sådan en grad, at de bliver ufokuserede og spilder tiden.

Ifølge en ny rundspørge, Gallup har foretaget for Magisterbladet, oplever 39 procent af alle borgere at spilde tid på en almindelig arbejdsdag. Den statistiske usikkerhed i rundspørgen er 1,4 procent.

18 procent af danskerne angiver, at de spilder mere end 31 minutter af deres arbejdsdag.
Det giver ugentligt spildt arbejdstid på i hvert fald to en halv time for cirka en femtedel af den danske arbejdsstyrke.

Ifølge Helge Hvid, der er professor og arbejdslivsforsker på RUC, er det ikke overraskende.

“Der er nogle ting på arbejdspladserne i dag, som forøger problemer med forstyrrelser og skaber diskontinuitet i arbejdet”, siger han til Magisterbladet.
Han bliver bakket op af Eva Bjerrum, der er organisationsanalytiker hos Alexandra Instituttet.

“Der er mange, der oplever, at de bliver afbrudt hele tiden, og der dukker hele tiden andre ting op, end folk havde planlagt. Den uforudsigelige del af en arbejdsdag fylder mere og mere. Der tikker mails ind, folk snakker til dig, imens du er i gang med noget andet”, siger Eva Bjerrum til Magisterbladet.

Det er i særdeleshed afbrydelser fra kollegerne, der betyder, at danskerne spilder arbejdstiden. Det svarer 43 procent af de adspurgte, som oplever spildt arbejdstid.
Derudover er larm på kontoret, afbrydelser fra chefen, møder, bureaukrati og it-nedbrud også skyld i spildtid for cirka en femtedel af deltagerne i rundspørgen. 14 procent angiver, at sociale medier betyder, at de spilder tiden.

“Der er helt sikkert kommet flere ting, der kan forstyrre os på arbejdspladsen. Hastigheden, hvormed tingene bevæger sig på arbejdet, er også steget voldsomt de sidste mange år. Nogle af forstyrrelserne kommer udefra, men andre skyldes også, at vi er nysgerrige og foretager overspringshandlinger”, siger Eva Bjerrum.

Ifølge hjerneforsker og professor Kjeld Fredens fra Aalborg Universitet betyder de mange afbrydelser, at det bliver svært at koncentrere sig.

“Når man kommer dybt ned i en opgave, holder hjernen styr på så mange komplekse tråde, at det tager lang tid at samle dem igen, hvis man bliver forstyrret. Derfor er det enormt vigtigt, at man kan få lov til at komme ind i et arbejdsflow”, siger Kjeld Fredens til Magisterbladet. Han forklarer, at det kan tage 10 minutter at blive koncentreret igen efter bare én afbrydelse.

Den spildte arbejdstid kan koste samfundet dyrt. Det vurderer Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han har som illustration opstillet et regnestykke, der viser, at vi i Danmark kan øge velstanden med 8,5 milliarder kroner ved at være bare lidt mere effektive. Det er lidt komplekst, men han forklarer det således:

Hvis en beskæftiget spilder 15 minutter om dagen, bliver det til 56 spildte arbejdstimer årligt. Men blev bare halvdelen af de timer brugt på effektivt arbejde, ville den ansatte producere for cirka 15.000 kroner mere om året. Og hvis bare hver femte beskæftigede dansker kunne være det mere effektiv om dagen, ja, så ville Danmark altså stå med en årlig gevinst på cirka 8,5 milliarder.

“Vi kommer dog aldrig til at undgå spildtid. Man skal også huske på, at vi i Danmark producerer rigtig meget per arbejdstime. Vi er faktisk et af de mest produktive lande i verden”, siger han til Magisterbladet.

Han hæfter sig i rundspørgen især ved, at der kan være mere effektivitet at hente igennem færre it-nedbrud, mere effektive møder og mindre larm på kontoret.

Magisterbladet