Landsret: Natklubber afviste mænd på grund af hudfarve

Krimi
Gadestemning, Strøget (Foto: Uffe Weng/arkiv/Ritzau Scanpix)

Det var racediskrimination, da mænd blev afvist ved natklubber, afgør landsret. Klubber overvejer at anke.

To mænd fra Sri Lanka og Somalia blev diskrimineret på grund af deres etnicitet, da de en septembernat i 2015 blev afvist ved to forskellige natklubber i Odense.

Det har Østre Landsret mandag afgjort og dermed stadfæstet byrettens dom.

Det er ulovligt at diskriminere direkte eller indirekte på baggrund af etnisk oprindelse, køn, alder, religion og seksualitet.

Indirekte forskelsbehandling er, hvis man bliver afvist af én grund, selv om årsagen eksempelvis er ens etnicitet.

Striden opstod, da de to mænd, som er i midten af 30'erne, med en halv times mellemrum blev nægtet adgang til to forskellige natklubber under en bytur i Odense i 2015.

Mændene har i retten forklaret, at dørmændene ikke gav en grund til afvisningerne, og de mener derfor, at deres hudfarve forhindrede dem i at komme indenfor.

Mens de to ikke måtte feste på natklubberne, blev både mænd og kvinder af etnisk dansk oprindelse efterfølgende lukket ind.

Diskotekerne har nægtet, at mændenes hudfarve havde en betydning.

Ifølge klubbernes advokat, Allan Stohn, har venneparret været i byen de pågældende steder et hav af gange både før og efter episoden.

Desuden sagde dørmændene uafhængigt af hinanden, at den ene af mændene var for fuld den pågældende aften.

Men det mener landsretten ikke, at han var.

- Retten lagde særligt vægt på forklaringen fra et vidne, som havde overværet den ene episode. Desuden lagde landsretten ikke til grund, at den ene mand var for fuld, siger Camilla Michaelsen, der er advokat hos Kammeradvokaten, som repræsenterer Ligebehandlingsnævnet og de to mænd.

Hun har efter domsafsigelsen været i kontakt med mændene, der ifølge hende er glade og tilfredse.

Natklubberne, som tabte ankesagen, vil læse dommen igennem og tage stilling til, om de vil forsøge at anke den.

- Der er intet, der er afgjort endnu. Mine klienter skal overveje, om de vil bruge flere ressourcer på at se, om de kan få lov at anke dommen, siger Allan Stohn.

For at sagen kan ankes til Højesteret, skal Procesbevillingsnævnet give godkendelse til det. Det kræver, at nævnet betragter sagen som principiel.

Selv om landsretten ikke tidligere har taget stilling til emnet, behandler Ligebehandlingsnævnet ofte sager om diskrimination.

I Ligebehandlingsnævnets årsberetning fra 2017 fremgår det, at der sidste år blev afgjort 44 sager om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

13 af dem var klager over adgangsbegrænsning til barer og natklubber.

/ritzau/