Det er visionsløst og minder om et ekko fra fortiden.
Sådan lyder det fra organisationen Landbrug & Fødevarer om et udspil fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab - i daglig tale miljøvismændene.
Her foreslår eksperterne at indføre en afgift på brugen af gødning. Det skal være et redskab til at reducere udledningen af kvælstof frem mod 2027.
- Vi havde håbet, at oplægget ville bringe ny viden frem, som kunne bidrage kvalificeret til udformningen af den målrettede regulering, men det er på ingen måde tilfældet, siger Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, i en skriftlig kommentar.
Han mener, at vismændene skruer på de helt forkerte knapper.
- Der foreslås nok engang en kvælstofafgift, som det bedste middel til regulering, hvilket er meget lidt visionært i forhold til den målrettede regulering, siger Niels Peter Nørring.
Vismændene foreslår et system, der gør afgiften på gødning afhængig af miljøets sårbarhed ved den enkelte landbrugsbedrift.
Det betyder, at det kan blive dyrt at gøde jorden i områder nær kyster eller fjorde, der er særligt sårbare over for forurening.
Det kan også blive dyrt, hvis jordbunden eller afgrøden på marken betyder, at der udledes mere kvælstof.
Men man kan ikke lave målrettet regulering på et så detaljeret niveau, siger Niels Peter Nørring.
- Vores ønske var, at der i stedet var arbejdet med, hvordan man kunne indføre varige løsninger, der betyder, at øget produktion og større produktivitet kan gå hånd i hånd med faktiske miljøforbedringer, siger han.
Mens landbruget vender tommelfingeren nedad, er der overvejende ros fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Men der er ifølge DN også mangler i vismændenes udspil.
- Vismændene når ikke helt i mål med deres udregninger, fordi de ikke fuldstændigt inddrager miljø og klimaeffekter, siger præsident i DN Ella Maria Bisschop-Larsen i en kommentar.
DN havde eksempelvis gerne set, at vismændene havde medtaget beskyttelse af grundvandet i den foreslåede regulering.
/ritzau/