Arbejdspresset stiger. Nedskæringer og fyringsrunder er nærmest en årlig tradition. Og reformer kræver hele tiden omstilling og højere tempo.
Sådan oplever det store flertal af lærere på erhvervskoler, sprogcentre og AMU-centre hverdagen på jobbet. Og det kan de ikke holde til frem til de fylder 67, 68 eller 69 år. Derfor står det højt på lærernes ønskeseddel at få ret til nedsat tid, når de fylder 60 år.
Næsten tre ud af fire lærere i Uddannelsesforbundet - eller 72 procent - ser ifølge en ny undersøgelse gerne, at de ved næste års overenskomstforhandlinger får ret til seniordage eller nedsat arbejdstid, når de har rundet 60 år.
- Ønsket om seniordage og ret til nedsat tid er for mig udtryk for, at mange lærere simpelthen ikke kan klare arbejdspresset på den lange bane. Hvis man skal blive i jobbet, når man bliver ældre, er det nødvendigt, at der bliver mulighed for at gå ned i tid, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Undersøgelsen blandt sproglærere, lærere på erhvervssskoler, VUC og AMU-centre, viser også, at yngre lærere også ønsker ret til seniorordninger.
- Yngre lærere oplever også, at kravene skærpes, og de kræver seniordage, fordi de i en ung alder kan se, at det bliver svært at holde til årtier på heltid på de vilkår og med det tempo, der er i dag, siger hun.
Hvor stor betydning har det for dig, at du får ret til at gå ned i arbejdstid, når du er over 60 år?
| Andel i procent |
Meget stor betydning | 47 |
Stor betydning | 25 |
Nogen betydning | 13 |
Mindre betydning | 5 |
Ingen betydning | 3 |
Kilde: Uddannelsesforbundet April 2017. Undersøgelsen er sendt ud til forbundets 8.148 medlemmer, heraf har 3.754 medlemmer deltaget.
Påtrængende ved OK18
VLAK-regeringens planer om at hæve pensionsalderen, vil kun øge behovet for ret til fleksibel tilbagetrækning, pointerer Hanne Pontoppidan.
- Det bliver mere og mere påtrængende at få gode seniorordninger. En højere tilbagetrækningsalder gør det bare påkrævet, at man får ret til en mere fleksibel tilbagetrækning. Der er ingen tvivl om, at det her bliver et vigtigt krav for os, når vi næste år skal forhandle overenskomster på det offentlige arbejdsmarked, fastslår hun.
I dag har nogle faggrupper på det offentlige område rammeaftaler, der giver muligheder for nedsat tid og gradvis tilbagetrækning. Men Hanne Pontoppidan understreger, at det skal være rettigheder i overenskomsterne og ikke bare muligheder.
Arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Mikkel Mailand vurderer også, at rettigheder til seniorordninger bliver et af de store temaer, når flere hundredetusinde offentligt ansatte skal have fornyet deres overenskomster næste år.
- Regeringens planer om at hæve pensionsalderen aktualiserer spørgsmålet om ret til gradvis tilbagetrækning og seniordage, og derfor kan jeg sagtens forestille mig, at det kommer på forhandlingsbordet i 2018, siger han.
Arbejdsgiverne må til lommerne
Uddannelsesforbundets undersøgelse viser også, at underviserne på erhvervsskoler og AMU-centre ønsker, at arbejdsgiverne skal kompensere for den manglende pensionsindbetaling, hvis de går ned i tid efter 60-årsfødselsdagen.
- Det vil være lidt absurd at løse et belastningsproblem ved at gå ned i tid ved at betale selv. Udfordringen med belastningen bør arbejdsgiverne være med til at løse, siger Hanne Pontoppidan.
Hun pointerer, at det også skal være en ret i overenskomsten, at man ikke går ned i pensionsindbetaling, fordi man går ned i tid som senior.
Hanne Pontoppidan hæfter sig ved, at hendes medlemmer generelt gerne vil blive på arbejdsmarkedet så længe så muligt.
- Der er ingen tvivl om, at vores lærere er glade for deres job og gør en stor og vigtig indsats. De vil gøre alt for, at deres elever og kursister får den allerbedste uddannelse. Men forudsætningen til at de skal blive ved med at have arbejdslysten i behold og ikke blive nedslidte er retten til en mere fleksibel tilbagetrækning, siger hun.