Endnu en gang blæser juraens vinde til gunst for den hjemsendte FE-chef Lars Findsen.
Onsdag har Østre Landsret nemlig givet ham ret i, at spørgsmålet om, hvorvidt han skal have erstatning for, at oplysninger om hans sexliv blev delt med en kreds af politikere, kan behandles under en sag ved Retten i Lyngby.
Det oplyser advokat Lars Kjeldsen, som repræsenterer Findsen, til Ritzau.
Sagen i Lyngby drejer sig om, hvor mange penge Findsen skal have i erstatning for de såkaldte indgreb, som blev begået mod ham, da han fra december 2021 og frem var fængslet og tiltalt.
Anklagemyndigheden mener, at sagen alene kan dreje sig om erstatning for fængsling, ransagning og lignende, men Findsen mener, at retten også skal tage stilling til, hvorvidt han har krav på en såkaldt tortgodtgørelse.
En godtgørelse for, at helt åbenbart private oplysninger, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) var kommet i besiddelse af under efterforskningen, blev delt med en kreds af politikere.
Findsen blev i august 2020 hjemsendt som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Hjemsendelsen skete efter kritik fra Tilsynet med Efterretnignstjenesterne (TET). Kritikken blev senere fejet af bordet af en særlig kommission.
Efter at Findsen var blevet hjemsendt røbede han angiveligt forskellige oplysninger til journalister og bekendte. Og i december 2021 blev han anholdt og sigtet for læk af dybt fortrolige oplysninger. Findsen sad varetægtsfængslet i 71 dage.
I løbet af 2022 kom det frem, at PET-chef Finn Borch Andersen angiveligt under et møde med en kreds af politikere havde røbet oplysninger om Lars Findsens sexliv, som PET angiveligt var kommet i besiddelse af i forbindelse med efterforskningen mod Findsen.
Selve straffesagen mod Lars Findsen og to parallelle sager, blandt andet mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, endte med at falde til jorden.
Anklagemyndigheden ønskede at føre straffesagerne for lukkede døre, uden at Lars Findsen kunne få udleveret anklageskriftet. Dertil kom en række andre tiltag, som efter anklagemyndighedens opfattelse var nødvendige af hensyn til det internationale efterretningssamarbejde, som Danmark indgår i.
Men Højesteret sagde i efteråret 2023 nej til, at sagerne kunne føres under så lukkede betingelser, og på den baggrund valgte anklagemyndigheden at opgive at føre sagerne.
Lars Findsens varetægtsfængsling og de indgreb i form af blandt andet aflytning, som han havde været udsat for, var dermed uberettigede, og den slags får man erstatning for.
Lars Findsen fik i foråret 2024 tilkendt over 200.000 kroner, men anklagemyndigheden ville ikke give en rød øre for den del af sagen, som handlede om de private intime oplysninger, som Finn Borch Andersen angiveligt havde delt om Lars Findsen.
Findsen indbragte spørgsmålet for domstolene, og i december sidste år tog Retten i Lyngby så hul på sagen.
Første punkt på dagsordenen var at klarlægge, hvorvidt spørgsmålet om erstatning for privatlivslækket overhovedet kunne behandles under de regler, som handler om erstatning for indgreb under strafforfølgning.
Anklagemyndigheden protesterede og hævdede, at for så vidt der overhovedet havde været en fortrolig briefing fra Borchs side til politikere, så var det ingenlunde en del af strafforfølgningen.
Men Retten i Lyngby gav Findsen medhold.
Anklagemyndigheden kærede derefter spørgsmålet til Østre Landsret, og også her får Lars Findsen medhold.
Det vides endnu ikke, om anklagemyndigheden vil forsøge at indbringe spørgsmålet for Højesteret.
/ritzau/