Læger gør sig klar til fødsler efter overgreb på rohingyaer

Læger uden Grænser har i flygtningelejre i Bangladesh behandlet flere end 300, der var udsat for seksuel vold.
Rohingya-flygtninge vasker tøj i Kutupalong flygtningelejren nær Cox's Bazar i Bangladesh den 15. november 2017. Siden august sidste år er flere end 700.000 rohingyaer flygtet fra Myanmar.
Rohingya-flygtninge vasker tøj i Kutupalong flygtningelejren nær Cox's Bazar i Bangladesh den 15. november 2017. Siden august sidste år er flere end 700.000 rohingyaer flygtet fra Myanmar. Foto: Navesh Chitrakar/Reuters

Det er snart ni måneder siden, at rohingyaer blev drevet på flugt fra Myanmar til Bangladesh, efter at militær indledte en offensiv som følge af uroligheder.

Ifølge Læger uden Grænser blev flere kvinder voldtaget og gravide. Lægerne gør sig derfor klar til at modtage børnene i flygtningelejre i Bangladesh.

- Vi stiller op med medicinsk hjælp, men også psykologisk hjælp. Vi hjælper på hospitalerne, men har også mobile enheder, som oplyser om, at kvinderne kan få hjælp, siger direktør i den danske afdeling af Læger uden Grænser Jesper Brix.

Læger uden Grænser har ikke konkrete tal på, hvor mange kvinder der er blevet gravide som følge af overgreb.

Men organisationen oplyser, at den på klinikker i flygtningelejre i Bangladesh har behandlet flere end 300 mennesker, der har været udsat for seksuel vold fra 25. august sidste år til 31. marts i år.

Der er angiveligt ofre ned til niårsalderen.

- Da der er meget stigmatisering og skam forbundet med det, er det svært at sætte præcise tal på, men gennem vidnesbyrd, som vi har indsamlet, tyder meget på, at en del kvinder er blevet udsat for seksuel vold under flugten, siger Jesper Brix.

Organisationerne tager også højde for, at nogle kvinder måske ikke har lyst til at beholde de børn, som er blevet til ved et overgreb, forklarer Jesper Brix.

- Hvis kvinderne beslutter sig for ikke at ville beholde den nyfødte, samarbejder vi med andre organisationer, som kan hjælpe børnene, så de eksempelvis kan få en plejefamilie eller blive adopteret, siger Jesper Brix.

Over 700.000 medlemmer af rohingya-mindretallet er flygtet fra Myamar siden august sidste år som følge af den militære offensiv.

Flygtningene er kommet med gruopvækkende vidneudsagn. De hævder blandt andet, at Myanmars sikkerhedsstyrker sammen med lokale bander har myrdet, voldtaget og plyndret.

Myanmar har afvist beskyldningerne om vilkårlige drab og voldtægter. Landet siger, at sikkerhedsstyrkernes operationer har været vendt mod ekstremister fra det muslimske mindretal.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.