Kvindelige jægere sætter rekord: 11.587 har løst jagttegn
Selv om der er flere og flere kvinder, som løser jagttegn, så fylder mændene fortsat mest blandt jægerne. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6,5 procent af jagttegnsløserne i den seneste sæson var kvinder. Det er den hidtidige højeste andel.

Der er stadig flere kvinder, der finder glæde ved at tage riflen over skulderen og gå på jagt.

De seneste tal viser ifølge Danmarks Jægerforbund, at 11.587 kvinder i den seneste jagtsæson havde løst jagttegn.

Det svarer til 6,5 procent af de i alt 177.103 jagttegnsløsere og er den hidtil højeste procentsats, der er registreret.

Dermed tager ligestillingen inden for en ellers udpræget mandeverden endnu et nøk fremad.

Dagmar Bjerre er en af de kvinder, der ynder at gå på jagt.

- For mig handler det om naturoplevelsen og fællesskabet. Det at komme ud og se naturen vågne, og det at vide, at det kød, jeg spiser har haft et godt liv, siger Dagmar Bjerre.

Den 25-årige aarhusianer har haft jagttegn, siden hun blev 16 år.

Hun er flasket op med jagt og var som barn med mor og far på jagt.

- Min mor og jeg skilte os noget ud fra flokken dengang. Men nu er der mere normalt, at der er et par kvinder med, når der er jagt, siger hun.

Hun er med i Facebook-gruppen "Alle os kvinder, der går på jagt", som er en kvindelig pendant til gruppen "Alle os, der går på jagt".

- Vi deler billeder af, hvad vi har skudt, og fortæller vores gode jagthistorier.

- Tonen er som regel lidt pænere, end de sider mændene er på. Vi støtter hinanden lidt mere, siger Dagmar Bjerre.

Selv om kvinder stille og roligt har vundet terræn inden for jagtverdenen, så er der stadig enkelte mænd, der rynker på brynene, når de ser en kvindelig jæger.

- Men det er et fåtal. De fleste mænd er søde, rare og hjælpsomme og respekterer, at vi er med, siger hun.

Der sker også, at nogle i omgangskredsen er uforstående over for interessen.

- Der er da nogle, der spørger, hvordan jeg kan kigge på en sød bambi og så skyde den.

- Mit svar er, at man ikke skal kigge dyret i øjnene, men tænke på den som mad. Hvis det er en vegetar, prøver jeg at undgå diskussionen, siger Dagmar Bjerre.

Hun ser også sig selv som naturforvalter.

- Naturen har vænnet sig til, at vi går på jagt. Hvis vi pludselig stoppede med det, ville der blive alt for mange rådyr. De ville blive syge, og mange ville dø. Så det er også en pleje af bestanden, vi udfører, siger hun.

For at tage jagttegn skal man være fyldt 16 år. Man skal bestå en jagtprøve, som både har en teoretisk og en praktisk del.

/ritzau/

/ritzau/
via Listen To News