Den danske virksomhed Chr. Hansen er blevet kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed af den canadiske analyse- og medievirksomhed Corporate Knights.
Læs mere om Chr. Hansen her:
* Chr. Hansen udvikler og sælger ingredienser til fødevarebranchen og den farmaceutiske industri.
* Virksomheden blev grundlagt i 1874 af apoteker, fabrikant og godsejer Christian D.A. Hansen.
* I dag er det en verdensomspændende virksomhed med mere end 3150 medarbejdere fordelt på 30 lande.
* Hovedproduktionen foregår i Danmark, Frankrig, Tyskland og USA.
* Chr. Hansen har hovedsæde i Hørsholm nord for København.
* Chr. Hansen har tre forskellige forretningsområder:
- Culture & Enzymes-divisionen producerer blandt andet kulturer og enzymer til fødevarebranchen og især mejeribranchen.
- Health & Nutrition-divisionen fremstiller produkter til virksomheder, som gør sig inden for kosttilskud, modermælkserstatning, håndkøbsmedicin og dyrefoder.
- Natural Colors-divisionen fremstiller naturlige farver til fødevarebranchen. Det er især til is, mejeriprodukter, frugtblandinger, drikkevarer og færdigretter.
* Administrerende direktør er mexicaneren Mauricio Graber.
Kilde: Chr. Hansen.
/ritzau/