I løbet af de seneste to uger har tre museer i Europa oplevet, at klimaaktivister har begået hærværk mod store kunstværker.
På National Gallery i London blev der kastet tomatsuppe på Van Gogh-maleriet "Sunflowers".
Nu vil Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) have en national handlingsplan for, hvordan vi beskytter udvalgte kunstværker i Danmark.
Ved hærværkene i Europa var kunstværkerne beskyttet af glas, og led derfor ikke uoprettelig skade.
- Vi har i Danmark ikke en tradition for at beskytte vores kunstværker på samme måde, som vi heldigvis har set ved de europæiske eksempler.
- Det synes jeg, at vi skal tage op til overvejelse. Det kræver, at vi sætter os sammen og får lavet en national handlingsplan for, hvordan vi beskytter unikke kunstværker på nationale og private museer herhjemme, siger hun.
Handlingsplanen skal laves i samarbejde med offentlige og private museer. Hvilke malerier der skal beskyttes, skal også aftales i samråd med museerne.
Ane Halsboe-Jørgensen peger dog på, at Danmark allerede har en liste over værker herhjemme af enestående betydning - de såkaldte ENB-værker. Den liste synes ministeren, at der skal tages udgangspunkt i.
For eksempel er "Solvognen" et ENB-værk.
Hun er bekymret over, at tendensen til at vandalisere kunstværker spreder sig.
- Det her er en tendens, vi kan se, spreder sig. Det bliver delt på sociale medier, og der er gået hype i at bruge vandalisme og hærværk mod vores kunstarv.
- Man kan have alt muligt sympati for klimabevægelsen, men det må aldrig gå ud over uvurderlig og enestående kunst, siger hun.
I Danmark blev Asger Jorn-maleriet "Den Foruroligende Ælling" på Museum Jorn i Silkeborg udsat for hærværk i april.
Her var det provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der med kontaktlim og tusch begik hærværket.
Museumsdirektør Jacob Thage fra Jorn-museet ser positivt på, at ministeren nu vil have en handlingsplan.
- Jeg synes, at det er et rigtig godt initiativ. For jeg tror med de ting, der er sket på det sidste, så er der rigtig vigtigt, at vi får taget diskussionen om, hvad man skal gøre, og hvordan man kan gøre det, siger han.
Samtidig synes han, at det er en svær balancegang. Det er nødvendigt at beskytte kunsten, men det har også betydning for oplevelsen.
- Det kan gå ud over oplevelsen af kunsten. Jeg synes, at det er nogle meget drastiske skridt, der skal tages.
- Men hvis man for eksempel kun må komme 3-4 meter i nærheden af et kunstværk, eller hvis alle kunstværker kommer bag glas, så ændrer det publikums oplevelse af kunsten, siger han.
/ritzau/