Når klokken rammer midnat natten mellem fredag og lørdag ved vi, hvad adgangskravene på de videregående uddannelser bliver.
Lige under 90.000 håbefulde danske unge har i år søgt ind på en videregående uddannelse, og når kravene offentliggøres, bliver mange af dem klogere på, om deres snit fra gymnasiet rækker til drømmepladsen.
Men på nogle studiet kæmper man med følgevirkningerne af det danske uddannelsessystem. For de psykologi-studerende er for unge, der er for mange kvinder, og der er alt for lidt diversitet på studiet. Sådan lyder opråbet i et debatindlæg i Politiken.
Indlægget er skrevet af institutleder Søren Kyllingsbæk og studieleder Torben Bechmann Jensen fra institut for psykologi på Københavns Universitet samt prodekan Andreas de Neergaard.
Starter man på et studie senest to år efter endt studentereksamen, må de unge lægge 8 procent til deres karakter-gennemsnit. Det har den effekt, at de psykologi-studerende generelt er meget unge. Samtidig er 80 procent af dem kvinder.
"Kvinderne har været bedre end mændene til at prioritere alle fag højt i gymnasiet, fordi de typisk er modne tidligere. Psykologi tiltaler tilsyneladende også kvinder mere end mænd, da det opfattes som et blødt fag, selv om faget og dermed studiet også indeholder en stor del naturvidenskab og statistik. Endelig kommer de studerende typisk fra velstillede familier, og deres forældre har selv lange videregående uddannelser," skriver de ansatte.
Flere mønsterbrydere
De savner mønsterbrydere på studiet, da den manglende diversitet kan give problemer. Psykologer skal nemlig arbejde med et bredt udsnit af arbejdsopgaver - lige fra trivsel i skoler, arbejdsmiljø til behandling af sårbare borgere.
"Det vil derfor være hensigtsmæssigt med større diversitet af de psykologer, som vi uddanner - en diversitet, som modsvarer diversiteten hos dem, der har brug for hjælp. Det gælder eksempelvis for det socialpsykiatriske område. Mennesker med psykiske problemer har ofte sociale problemer, f.eks. har mange hjemløse en psykisk sygdom," lyder forklaringen.
Psykologi-studiet har et af landets højeste adgangskrav. Sidste år krævede det 11,5 i snit at blive optaget på kvote 1.
Fra 2020 indfører universitet et helt nyt såkaldt kvote 2-system. Målet er, at det nye system vil øge diversiteten på studiet. Her vil eleverne blive optaget på baggrund af optagelsesprøver, der er skræddersyet de enkelte studier. Målet er at 50 procent af de studerende skal optages den vej igennem i modsætning til 20 procent i dag.