Når den kinesiske forfatter Mo Yan får Nobelprisen i litteratur, skal vi glæde os over at blive gjort opmærksom på noget, som vi ikke vidste, at vi ville interessere os for.

Sådan lyder det fra litteraturkritiker hos Weekendavisen, Klaus Rothstein.

-Hver gang, det er et navn, man ikke kender, er det som at få en gave og blive gjort opmærksom på noget, man ikke kendte. Det er det gode ved nobelprisen; den udvider vores litterære horisont og felt. Man må tage imod det med positiv nysgerrighed.

Den kinesiske roman- og novelleforfatter er ikke oversat eller udgivet i Danmark endnu. Dog findes der svenske oversættelser nemlig Det röda fältet, Vitlöksballaderna og Ximen Nao och hans sju liv.

Klaus Rothstein - som selv havde håbet på amerikanske Philip Roth - spår dog ikke den store karriere for Mo Yan på det danske marked.

- De bliver markedsrelevante i et års tid, så det kan sagtens være, at han bliver købt til oversættelse i Danmark også. Men jeg tror ikke, at der vil være mange læsere. Min klare fornemmelse er, at det ikke er en forfatter med det store publikum foran sig.

Det svenske akademi giver Mo Yan prisen for "sine hallucinatorisk skarpe historier, sagaer og samtidsfortællinger".

Men begrundelsen kan også være et politisk signal om en opmuntring eller opfordring til kinesisk intellektuelle og forfattere, lyder det fra Klaus Rothstein.

Han peger på, at Mo Yan skriver under et pseudonym, som betyder "tal ikke". Det er valgt som en intelligent og indirekte kommentar til styret om det tale- og skriveforbud, som prægede forfatterens ungdom.

- Selvom vi ikke kender forfatterskabet, er Kina og kinesisk litteratur et rigtigt - eller relevant - valg, fordi Kina er så dominerende indenfor verdensøkonomi og verdenspolitik. Derfor har vi gavn af at få et dybere kendskab til kinesisk kultur.

/ritzau/